Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/42

Denne siden er ikke korrekturlest

1.YSTEH HERBE1). 37 Klll.2 Vand i F eigumdalen . . 0.2 Vand n. for Kupefje1(l . . . O.4 Vand i Dyrdalen . . . . O.6 Tilløb til Feigumvatn . . O.1 Feigumvatn .... . O.7 Feigumelven .... . O.2 Øvrige 183 smaavande ...... 5.() Samlet area1 af ferskvand Paa den nedre Strækning af Jostedalselven, Mørkrisda1se1ven og Fortunda1selven er der lidt laks. I Fortundalselven og MørkrisdalSe1ven ved Skjolden er der ikke lidet ørret; i disse e1ve er nu en udklækningsanstalt. I Røn- neidse1ven og Kvalse1ven fiskes ogsaa ørret, men ikke meget. I Eidsvatn ved Skjolden foregaar ørretfiske. Af fiskerige fjeldvande kan nævnes .4asetvatn, Kringlevatn og Heggdalsvatn. I endel fjeldvan(le er engang i tiden Ørret baaret op fra sjøen og elvene. Kyst og fj O r d e. Lyst(ɔ);;Í)“or(le;z kommer ind fra Hafslo i her- redets sydlige del og gaar ca. 19 km. i nordost1ig retning til Skjo1den. Fjordens bredde er ytterst ca. 2.5 km. og aftager indover mod bunden. Dens dybde er ytterst henimod 200 favne og aftager indover. Lysterfjorden er lun og solvarm med storslagne og dog blide omgive1Ser; paa begge Sider af fjorden er høie fjelde; ved bredderne ligger velbyggede gaarde med frugthaver og vakre, hvidmalte huse. Vestligt i hei-redet gaar Gaupne)Ýjorden ca. 5 km. i nordvestlig retning op langs Hafs1o grændse. Fjorden er ytterst ca. 1.5 km. bred, smalere indover; dybden er henimod fjordens bund næsten 6O favne. Sandbankerne eller øerne, der dannes af de i fjordbunden udmundende elve, forandrer stadig form og udvider sig. Havne— og an kerpladse i fjorden er før angivne (bind I, side 238). Det følger af landets form, at den dyrkbare jord er henvist til de aabne og laVereliggende dele af de større dalfører og til strøget langs fjorden. Herredet hører til amtets frugtbare- ste egne. Sterkt sandblandet muldjord, ofte blandet med sten, udgjør det sædvanlige jordSmon. Ler og sandblandet ler forekommer kun paa enkelte strækninger og gaarde; der er ogsaa myrjord, men ikke af stor udbrede1se. K1imatet er drivende og gunstigt for agerbrug og frugtavl.