Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/439

Denne siden er ikke korrekturlest


434 NoR1)RE BEHGENHUS AMT. Og en datter af den sidste ved navn Max“g1—ef]ae, med hvem slæg- ten uddøde. Den ældste Eiliv nævnes første gang 1263, da Haakon Haa- konssøa gjorde sit vesterhavstog. I toget deltog blandt rigets len- dermænd ogsaa Eiliv i Naustdal. I kampen 2den Oktober 1263 ved Largs paa Skotlands vestkyst ilede Eiliv i Naustdal og en anden lendermand ved navn Ragnvald Urka til hjælp. Eilivs djervhed og tapperhed udrettede, at skotterne trods sin Overmagt tog flugten, og at nordmændene seirede. Under kong Haakons søn og efterfølger Magnus Lagabøters regjering var Eiliv tilstede ved rigsmødet i Bergen 1273, da der mellem kongen og erkebispen sluttedes en overenskomst om geist- lighedens rettigheder. I dokumentet betegnes han som en af rigets baroner. Tre aar efter, sommeren 1276, fulgte han kong Magnus, da denne begav sig til Sverige for at mægle til forlig i de Svenske tronstridigheder. Kongen fulgtes af en hel del af rigets stormænd og mellem dem foruden af Eiliv i Naustdal ogsaa af den bekjendte jølstring Audun Hugleikssøn af Hegranes, ogsaa kaldet Audun Hestakorn. De isla-ndske annaler beretter under aaret 1277: «Eiliv i Naustdal dræbt.» Man faar ikke vide, hvor og under hvilke omstændigheder drabet fandt sted, eller hvem drabsmanden var. Efter et sagn i Søndfjord skulde Audun H11g1eikssøn af Hegra- nes have ligget i strid med en mægtig mand i Naustdal, og dette sagn har man sat i forbindelse med EilivS drab. Den dræbte Eiliv af Naustdal havde en søn af samme navn, som nævnes et par gange som deltager i vigtige statShand1inger, første gang sommeren 1309, da han fulgte kong Haakon Magnus- søn eller Haakon den 5te til Kjøbenhavn, hvor der sluttedes fred med danskekongen Ex-ik, og anden gang 1O aar senere eller i 1319. I dette aar døde Haakon den 5te, og da Norges og Sveriges høv- dinger straks efter hans død i Oslo enedes om at tage hans dattersøn, den tre aar gamle 2l[agnus Erik-S“søn, til konge over begge riger, var Eiliv med og besvor overenskomsten. Allerede 1309 var Eiliv ridder. Senere end 1319 findes han ikke nævnt. Ligesom faderen har han rimeligvis havt sit faste ophold paa denne sin ættegaard. Den dygtige og myndige bergensbisp Arne Sigurdssøn var i mai 1308 i Naustdal og afsagde domme, hvorved to ægteskaber kjendtes gyldige. Den tredje Eiliv, som kjendeS, skriver sig ikke udtrykkelig til Naustdal, men kalder sig kun Eiliv Eilivssøn. Det tør nok være, at han navnlig i sine senere aar ikke havde sin faste bolig paa Naustdal; men at han var en søn af den anden Eiliv i Naustdal, har stedse været antaget og kan ansees som sikkert.