Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/44

1.YSTEH HEHRE1). 39 steder maatte elvene først reguleres. MeSt dyrkningsjord paa de enkelte gaarde findes paa de, der ligger noget tilfjelds — 0ptun, Bergeim, Vigdal. Arbeidskraften er dyr; veien til afsætninCs lads er meget P lang, og her er i den Senere tid dyrket lidet n;land. C H jemmeh avnene er paa de fleste steder tilstrækkelige. Fornemmelig Fortun, men ogsaa Gaupne samt delvis Dale har udmærkede fjeldbeiter. Fjelds1aatter, som man brugte mere før, er nu for en Stor del nedlagte. Arbeidslønnen er i den senere tid steget, Saa det ikke lønner sig at drive fjeldSlaatterne. Hje1n1nemarke11 er deri- mod gjenstand for omhyggeligere dyrkning. Ly sterkvæge t, som har været anseet for en meget god kvægra-oe, er noget opblandet med især gudbra11SdalS— og tele- marksracen; dog har man endnu paa mange steder i bygden det gamle Stedegne kvægs1ag, hvilket nu søges bevaret og udviklet. Opgave over kreaturhold samt fjærkræ 1ste januar 1891: Heste . 348 Storfæ . . 2 9 7 O Faar . . . —5 419 Gj eter . . 2 5 7 5 Svin . . 544 Rensdyr . . . . 1 Høns ...... . l 536 Fra Fort11n udføreS gjetost. Større myrer er der ikke i l1erredet. I enkelte dalstrækninger er der i dalbunden en del dyrkbar myr. Torv bruges ikke som brændemateriale, da herredet er for- synet med den fornødne vedskog. Brændtorvmyrer er der i fjeldene; disse er saagodtsom ubrugte; tildels har der været brugt torv paa nogle sætre. Multemyrer af næringSværdig betydning findes ikke. LySter mangler i almindelighed ikke fornøden løvskog Her er ialt 68 km.2 skog, hvoraf 16 km.2 er naa1eskog og 52 km.2 løvskog af birk, or og asp. Skogen er væksterlig. Furuskog er der paa enkelte stræk- ninger og enkelte gaarde, hvorimod birk og Or findes næsten overa1t. Selvsaaet gran findes i Rønneidsmarken (Granhaa1a). Alle slags sædvanlige vildtvokSende løvtræer: alm, ask, asp, hæg, rogn, selje vokser her, men ikke eg. ASk holder paa at udbrede sig. Skogen naar noksaa høit tilfjeldS. Paa lune