Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/440

Denne siden er ikke korrekturlest


NAUST1)A1. HEHRE1). 43—5 De første gange, han nævnes, var han kun væbner, men han avancerede til ridder rimeligvis omkring 1348. I august 1343 finder vi ham i Vardborg i Sverige, hvor han i forening med nogle andre norske stormænd stadfæstede kong Magnus Erikssøns bestemmelse om, at af hans to sønner skulde den æ1dste, Erik, være konge i Sverige, den yngste, Haak()n, i Norge. I januar 1347 var Eiliv i Oslo og var meddommer i en sag mellem kong Magnus Erikssøn Selv og hans to søskendebarn, Jon og Sigurd Ha“fthorsømzer. Tvisten gjaldt gyldigheden af en forlening og af- gjordes til kongens forde1. Senere samme aars sommer var Ei1iv i Ljodhus i Sverige med at besegle kong Magnus Erikssøns og dronning Blankas testamente. Fremdeles var Eiliv med paa Baa- hus i mai l-353, da der fattedes en ny bestemmelse om dronning Blankas morgengave. Kong Magnus Erikssøn har i 1347 ansøgt paven om bevil- ling for Eiliv til at ægte Erling Vidku11ssøns datter Gyrid, uagtet de var beslegtede med hinanden i 4de led, og paven har indvilget heri. I kongens ansøgning siges det, at Eiliv er af saa fornem herkomst, at der ikke i hele Norges land findes pas- sende eller standsmæssigt giftermaal for ham, medmindre han faar tage sig en kone, der er i slegt med ham. Pavens svar er dateret 8de september 1347 og findes i de pavelige kopibøger i Rom. Svaret er meget naadigt. Paven kalder Ei1iv og Gyrid sine elskede børn og siger, at han paa grund af kongens og deres bøn indvilger an- dragendet. Ved dette sit giftermaal maa Ei1iv have faaet adskil- ligt jordegods, og desuden kom han i svogerskab med landets rigeste og mægtigste mænd. Hans svigerfader, Erling Vidkunssøn havde i sin tid som rigsforstander styret riget med kongelig myndighed, ha-ns kones broder Bjarne Erlingssøn var høit betroet hos kong Magnus Erikssøn, og hans kones søster Ingeborg var gift med kongens søskendebarn Sigurd Hafthorsøn, upaatvilelig den rigeste og mest anseede mand paa Østlandet. — Eilivs og Gyrids samliv blev ikke ret langvarigt. Den store mandedød, som 1349 naaede Norge, overlevede de, men nogle aar efter omkom de begge ved et u1ykkestilfælde. Denne beretning skyldes ligesom beretningen om den første Eilivs drab de islandske annaler, som under 1358 me1der: «Hr. Ei1iv Eilivssøn og Fru Gyrid druknede.» Om de nærmere omstændigheder faar man intet at Vide. Den nu omhandlede tredje Ei1ivs vaabenmærke skal have været en springende hjort. Den tredje Eiliv og Gyrid Erlingsdatter, der druknede 1358, havde kun et eneste barn, datteren Margx”ethe, og med hende uddøde Naustdalætten. Formodentlig er hun opfostret hos en af sine mostre, snarest paa Østlandet hos Ingeborg Erlingsdatter, gift med Sigurd Hafthorsøn. Hun blev gjentagne gange gift, men