Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/457

452 NORDRE B1—:HGI—:NHUS AMT. Vest for denne led ligger Nordre Nekø, Søn(lre JVekø med 1 gaard og l p1ads, Kalm og nogle mindre holmer og skjær. Reksten ligger 6 km. vest for Brandsøen paa Rekstenfjordens nordsi(le. Den er 6 km. lang fra øst til vest og omkring l km. bred og har meget bugtede strandlinjer. Øen, der kun har 2 gaarde paa sydsiden, har 3 særskilte fjeldrygge. Den vest1igste og høieste stiger steilt op fra vest og danner 2 spidse toppe, den vestligste 217 m., skraaner derpaa svagere mod Baatevaag og Ytre Rekstenvaag. Der er kun en lav aas mellem disse to vaage; øst naar ryggen 172 m. og har steile f;jeldsider mod vest, nord og Syd. Østover falder den svagere mod eidet fra Selsvaag til Langevaag; øst for dette eid er igjen en temmelig jevnt sti- gende kegleformet top; paa nordsiden er en bred, 1yngbegroet Strand. Ved Rognaldsvaag og i Baatevaag har staaet salterier. Vest for Reksten ligger Rognø, i nordvest Syn(lerholmeme og nord for øen Hestøerne. Kinn ligger vest for Reksten, skilt fra denne ved det kun 2 km. brede Kinnesund; den er en af de ytterste beboede øer. Øen, der er en 318 m. høi klippe, er ved Høiskaret delt i 2 dele; den østlige del indtager omtrent to tredjedele, den vestlige resten af øen. Denne sidste tredjedel er atter delt ved den bekjendte Kinne- klove (se bind I, pag. 171). Toppen paa sydSiden af Kinnekloven er 223 m. høi. Høiskaret gaar fra nord mod syd og er til en temmelig be- tydelig høide fyldt med ur. Kysten er indskaaret af vaage, som Kim2eszmdvaag, Høiskax“— vaag, Børjevaag Stølsvaagen og Asken-øvaagen. Denne sidste har før været et sund, der skilte Askerøen fra Kinn, men er nu saa opgrundet i den nordre del, at den selv ved høivand er 1andfast med Ki1m. Paa den nordre del af øen ligger kirken og gaarden Kinn og langs dens østStrand en del pladse og Kinn fyr. Kun den nordøstlige side af øen er fri for skjær, ellers er der skjær rundt om. I nordvest for Kinn ligger 4 øgrupper: N(erøeɔz, Ytterøe)z, —S’verslingerne og .Z(l)“ílttí)2g(’)’)l(3. ZVærø())z, den største og nærmeste, danner tilligemed Sandoerrae en samling af 2O til 30 større og mindre øer og skjær; hovedøen er den betydeligste. Paa dens østside, der er udtunget i flere bugter, laa en mængde salterier og logishuse. Ytferøe)a bestaar af 5 større og en mængde mindre holmer med forrevne former. De største er bevokset med græs og be- nyttes som havnegange. De er ubebygget. Sverslingeme og Kvitfingerne er skjærgrupper Søndenfor seil-