Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/465

Denne siden er ikke korrekturlest


46O N0B1)RE BERGENHLÝS Amt Eikefjorden er dyb og ren med undtagelse af de grunde, som ligger inderst i fjorden.

4nke17)la(lse er der flere steder i denne fjordStrækning.

Ved Eidet, hvorigjennem er gravet en kanal for baade, er stoppeplads med 19 m. vand. Ved K9’Ok6)l kan smaafartøier ankre paa 6 m. vand mellem landet og holmerne. Mellem Helge og landet kan ankres ved begge pynter af øen paa 11 m. vand. Ved Hovla)zdsgaaɔ“(le)2e kan ankres paa 1l m. vand. I Synderm“k kan stoppeS, men der er dybt — 28 m. vand. Ved lB(t“)“’Zí7‘ldZ)()t)l kan ankres paa 13 m. vand. Ved 2Vesh.olmen er stoppeplads med 19 m. vand. Mellem IO”ø1ina og land er stoPpeplads med 9 m. vand. Fra Vasreset-—SeleWim.Sy§’ord strækker sig sydøstlig paa begge sider af Aalvora og Litle og Store Timberø Høidalsjjorde)z1 ind til gaarden Høidal i den sydlige del og gaarden Hopen i den nordlige; fra denne sidste gaard fortsætter fjorden under navn af ()sstruben ind til 0sen. I de1me fjord er ingen egentlige ankerp1adse, men der kan stoppes i bugterne, hvor dybden ansees paSSende. xl(lZ’l.’())”(l8“lt9l(Z, der fra Vasreset fører ind mellem Staurøen og Aa1vora, er meget sma1t, men rent og dybt. Øiesemdet, der fører me1len1 Litle og Store Ti1nberø, er dybt og rent. Fra Rekstenfjorden fører seilled nordover gjennem Nekøsundet 1ne1lem Nekøerne og Færø. Løbet er rent med 51 m. vand. Her ligger Nekøhav)Z mellem begge Nekøer11e; den er en god havn Selv for større skibe med 11 til 17 m. vand. Under indSeilingen fra Nekøosen maa man holde sig under Søndre Nekø, hvor der er aldeles rent. Skorpej)“oɔ“den 1ne1lem Skorpen og Reksten er temmelig ren, indtil man kommer til K1ungreskjær. Man kan Seile paa begge sider af Hestl1o1merne, dog benyttes i regelen farvandet mellem Skorpen og Hestholmerne. Med kuling af nordlige og nordvestlige vinde falder der svær kastevind af Skorpen, hvorfor det turde være bedst at Seile mellem Reksten og Hestholmerne og videre paa nordsiden af Klungreskjær og derefter mod Stabben mellem Aannø og Grindholmerne. 1 I Leir-r)aagene, Braaf()vaag og Dj“z(pvaag paa Reksten kan smaa- fartøier ankre. I Østre Skorpevaag kan ankreS paa 7—-—9 m. vand; men det er vanskeligt at komme ind og ud. SydveStsiden og Vestsiden af Skorpen er meget ure11, men her er flere sma-a bugter med ankerpladse, som har været sterkt be- nyttet under vaarsildfiskerierne. “