Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/469

Denne siden er ikke korrekturlest


464 NoP11)RE BEHGENHUS Ai1T. ligefra før 1819, i hvilket aar kirkedepartementet udgav den første vei1e(lning til sygdommens bekjæmpelse; senere kom lignende veiledning i 1831 og 1832. I l849 ansloges antallet af Skabbede faar i landet til mindst 200 000 og tabet ved sygdommen paa hvert faar til mindst 1.2— kr., hvorefter det aarlige tab ved faareskabben kunde anslaaes til mindst 60 O00 spd. aarlig eller 240 00O kr. Faareskabben gav anledning til udstede1se af en provisorisk anordning af 15de september 1849 samt ansættelse af en særskilt dyrlæge med løn af statskassen og desuden bidrag af statskassen til 1øn11ing af saakaldte amtsdyrlæger. Sygdommen foranledigede siden loven af 15de september 1851 om foranstaltninger mod skabsyge hos faar og gjeter. Sygdommen var sterkt udbredt i Søndre og Nordre Bergenhus samt Romsdals a1nter. Der anordnedes tilsynskomiteer og oplærtes skabkurerere, lige- som dyrlægerne i hvert amt stadig søgte at bekjæmpe sygdommen. Imidlertid var sygdommen saa meget udbredt, at foranstaltnin- gerne syntes at nytte lidet; den behandling, der mest benyttedes, var vaskning i tobaksafkog, og der indberettes, at der i flere aar paa amtets bekostning er kjøbt i tusenvis af pund af «amerikansk tobak», i 1866 saaledes 22 00O Pund i Søndre Bergenhus, i 1865 3 44O pund i Nordre Bergenhus, hvormed var vasket henholdsvis 5O 023 og 99l1 faar. Behandlingen blev dog ikke effektiv, førend der i 1862 an- sattes en statslønnet dyrlæge som leder af kampen mod syg- dommen. En skabkurerer bereiste hvert aar systematisk Søndre og Nordre Bergenhus samt Romsdals amter og undersøgte faarene fra gaard til gaard. Under skabkurereren virkede et større eller mindre antal Skabvaskere (2O—40 i hvert amt); sygdommen voldte amterne betydelige udgifter hvert aar, men bestræbelserne er- kronet med held, saaledes at sygdommen, der i 1867 endnu be- tegnedes son1 «ganske udbredt» i Nordre Bergenhus amt, i 1886 betegnedes som ophørt. I Søndre Bergenhus amt Var sygdommen udryddet et par aar før; i Romsdals amt anmeldtes de sidste tilfælde i 1888. For tiden er sygdommen ganske udryddet her i landet, idet de sidste tilfælde er ophørt i Kristians amt i 1894. Paa Sva-)aø ligger adskillige myrer udyrket, ligesaa paa Stavølandet paa den nordre side af Brufj0rden. 0pdyrkning bliver vanskelig, navnlig for afgrøftningen. Paa forskjellige gaarde inden herredet benyttes torv til brændSel. Kinn sogn er, naar undtages nogle faa gaarde, ganske Skog-