Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/47

42 NORDRE BERGENHUS AMT. A111øbssteder i Lyster herred er: Høie-“imsvik, Lyster (Døsen), Søreim, Skjolden. Gaardsbebygningen er, som følge af herredets natur, indskrænket til da1førerne og strækninger langs fjorden. Hovedsognet, der er det folkerigeste, har sine beboede egne paa en Strækning langs Lysterfjorden og i Dalsda1en. Lændere ude ligger det lille Nes sogn paa landspidsen mel- lem Lysterfjorden og Gaupnefjorden med nogle faa gaarde paa Lysterfjordens modsatte bred. Gaupne sogn ligger om bunden af Gaupnefjorden samt om Josteda-lens nedre del og dennes sidedale, hvortil hører Leirdalen med dens fortsættelse Tunsbergdalen. I)en lille Engedal har forhen havt flere gaarde, men er nu ubeboet. Fortu11 sogn, den østligste, vidtløftigste og bergigste del af her- redet, har Sine gaarde i Mørkrisdalen, der er beboet i en stræk- ning af 5 à 6 km. opover, og Fortunda1en, der er bebygget i mere end 10 km. opefter. Gaarden Vo)“—meli eller, som den ogsaa kaldes, Uttlada1shole, var vel den høiest liggende gaard i Lyster; den ligger nær Horungerne høit oppe i Utt1ada1en, ca. 6O0 meter over havet og over den fossende Uttla Gaarden Staar nu ubeboet, da beboerne syntes, der blev for ensomt paa Vormeli. Den er nu sæter. Naar vi11terstormene hviner gjennem dalen, naar Sneen driver, naar skredene løsner, naar issvul dækker veiene, var her heller ikke hyggeligt Adkomsten til gaarden var oVern1aade beSværlig, og beboerne var i flere maaneder afstængte fra udenverdenen. Det skal kun have hændt en gang, at opsidderen har kunnet gaa til Vetti langs Uttla; det var om vinteren, da elven var ti1frossen; det skal være ugjørligt om Sommeren. Man kan komme til Aardal ad en vei, som bærer navnet «Kirkeveien». Man kunde endelig komme til Aardal over Friken og Vettismarken. Den ne1nmeste vei fra Vorme1i til beboede strøg gaar over Keiseren til Lyster, skjønt den fører over et 1500 meter høit, snedækt fjeldskar, og afstanden ti1bygds er 3 mil. 0psidderen paa Vorme1i levede i gode kaar, da han havde en væsentlig ind- tægtskilde af jagt. De tætte, ulændte skoglier paa begge sider af Uttla er opholdssteder for bjørn, og man finder hyppig af- g11avede kvistetoppe, friske fodspor og andre friske mærker efter den. Herredets matrikulsky1d er 1 236.42 1nark. Lyster herred har ifølge dens trykte matrikulfortegnelse 92 gaardsnummere,