Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/479

Denne siden er ikke korrekturlest


4 74 Nom)P.E BERGENHUS AMT. Anders Matsen havde før i tiden været sorenskriver, antage- lig paa Søndmør. Fra reformationen og til denne tid havde Bru været kongens- eller kronens eiendom. Vistnok havde gaarden i den sidste tid været bortforpantet og brugt af panthaveren, men eiendomsretten var dog fremdeles kongens, der havde det i sin magt at indløse den naarsomhelst, saasandt han blot skaffede pengene ti1Veie.n Heri skede der l662 en forandring, idet kongen solgte ikke alene Bru og gaardene der paa øen, men overhovedet alt sit jordegods i Søndfjord til erkebiskop Hans Svanø. Denne mand, efter hvem Svanøen og SVanøbirket fik sit navn, er bekjendt for den virksomhed, han viste 166O, for at skaffe Fredrik den 3dje enevoldsmagten, og man har ment, at han fik alt krongodset i Søndfjord som gave af kongen til tak herfor, hvad dog neppe er rimeligt. I kong Fredrik den 3djes skjøde af 9de marts 1662 heder det, at Svane skulde have godset «til 0del og Eiendom med Saa- dan Frihed, som ellers følger 0(lelsgods i Norge», men «Kongens og Efterkommeres Suverænitet, kongelige Regalier og Høihed over- Godset uforkrænket og forbeholden». Gaardene opregnes en for en, og 1a=ndsky1den af dem udgjorde tilsammen omsat til Smør Over 4OO 1øber, hvilket var omtrent 2Zð af hele SøndfjordS skyld. Ledingen af godset udgjorde, naar de forskjellige ydelser omSattes- i penge, efter datidens priser vel 290 rigsdaler. En maaneds tid efter, nemlig under 15de april 1662, fik Svane skjøde paa kongens anpart af korn, fiSke-, Silde-, oste— og al anden tie11de over hele Søndfjord, der efter de da gjældende priser omsattes til 330 rigsdaler aarlig. Efter Svanes død gav kong Kristian den 5te under 16de mai l685 hans enke, fru Marie þ)“m“en, tilladelse til af Bru at oprette en l1oved— og Sædegaard og kalde den Svanø. Denne Sædegaard skulde hun og eftermænd nyde med de samme rettigheder, som andre ældgamle adelige sædegaarde da havde eller i fremtiden fik. Derhos fik hun og eftermænd «ti1 et sær kongelig Naades Tegn» fri birkerettighed til Svanø og dens under1iggende gods og det saaledes, at hvis de i distriktet deromkring senere erhver- vede andet jordegods, skulde ogsaa dette høre under Svanø birke- thing, og de derpaa boende bønder skulde svare for dette som sit rette værnething. Endelig heder det i bevillingen, at fru Svane Fjuren og eftermænd skulde beskikke dygtige personer til birkefogder og birkeskrivere, som retten lovmæssig og troværdig kunde administrere. At krongodset i 1662 samledes paa en privatmands haand, og at saaledes 2Z5 af Søndfjords bønder i Stedet for kongen fik en privatmand til jorddrot, kunde nok i mange retninger øve