484 NORI)RE BERGENHUS An1T. og har ret Store flader, som det neppe har været vanskeligt at rydde til græsmark; og skog har der ogsaa været. Gaarden omtales, saavidt vides, ikke i den egentlige sagatid, men aar 1300 nævnes den i et gammelt dokument fra dette aar-, hvorefter Jon Ragnvald-ssøn overdrog en del gaardparter i Sønd- fjord, deriblandt nogle paa Askroven og en del af Flora til M1mke1iv kloster i Bergen for en tid af 5 aar. Han skulde, naar de 5 aar var omme, indløse gaardene igjen. Om saa Skede, er tvilSomt; ialfald etpar af de gaa-rdparter, han overdrog til klosteret, forblev i dettes besiddelse lige til reformationen, da kloStrene med deres jordegods inddroges under kronen. Jon Ragnvaldssøn antages at være af slegten Smør, hvis navn endnu er bevaret i Smørsgaarden og Smørsalmenningen i Bergen. Jon havde imidlertid et a-ndet vaaben i sit Segl end familien Smør. Jon RagnvaldsSøn var en af rigets lendermænd eller, som de paa hans tid kaldtes, baroner. Flora vides ikke senere i tiden at være opført blandt M1111ke- liv klosters gods. Maaske har Munkeliv solgt eller bortbyttet gaardparten. Allehelgens kirke i Bergen var senere hen eier af en del af F lora, saa der kan være foregaaet et Salg eller et mageskifte n1e1lem klosteret og de1me kirke. Af «Bergens kalvskind» sees, at der i l360 var kirker ikke alene paa Kinn og paa Bru, men ogsaa paa Brandsø. Efter «Bergens ka1vskind» 136O eiede Kinn kirke i Flora 5 n1aaneds- madbol. Ved en n1aanedsn1ad forstaaes en vis mængde proviant og specielt smør, og et maanedsmadbo1 er en gaardpart, hvoraf landskylden var en maanedSmad. Medens Kinn kirke eiede 5 maanedsmadbol i Flora-, var det 7 maanedsmadbo1, som Jon Ragnvaldssøn overdrog til Munke- liv kloster. Det tør antages, at dette var hele gaarden, at altsaa Flora var en gaard paa 12 maanedsmadbol. K1ostrene og kir- kerne bygslede sine gaardparter bort, og Flora har altsaa som de fleste andre gaarde her i Søndfjord gjennem aarhundreder været brugt af bygselmænd. Paa Flora boede omkring 1520 en mand ved navn Olav Sindresøn, der efter datidens forhold maa ha-ve været en rig mand. Da kong Kristian den 2den 1519 udskrev en tiendepengeskat af almuen, blev Olav Sindresøn ilignet større skat end nogen anden af de i mandta1let nævnte 282 personer. Hans skat beløb sig til 55 lod sølv, der før sølvetS priSfald i vor tid vilde svare til omtrent det syvdobbelte, altsaa til ca. 385 lod sølv eller 77O kr. Skatten var bestemt til en tiendede1 af vedkommendes eiendom, og Olav skulde altsaa være jevngod med en mand i vore dage paa 7 7OO kr. Olav var bygselmand under Al1ehelgens kirke. I en dom, afsagt af lagmanden i Bergen i 1529, heder det,
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/489
Denne siden er ikke korrekturlest