BREMANGER HEBBEn. 507 4 fod dybt i jorden ved gravning i en gammel hustomt. Over-A fladen var ved s1ibningen bleven glat og svagt indhu1et; i side- kanten er der flere ulige dybe render med vinkelformet tverSnit. Paa IØelkenes er fundet en 6.2 cm. lang flintflekke. Paa Grotle er der ogsaa gjort 4 fund fra ældre jernalder. Af de andre fund fra denne tid kan nævnes et fra Førde. I 1875 foretog J. Ross en undersøgelse af et gravfelt paa Grotle og i 5 grav- hauge fandtes oldsager fra yngre jernalder, saa-som 12 perler-, sverd, klinknagler og lignende. Alle jernsager var imidlertid sørge1ig medtagne af rust. Fra samme tid er fund fra Ytre Igeland og Indrehus. I en torvmyr i Bremanger er fundet en ravcylinder med hempe, dannet ved indboring i siden. Paa Frøien er eller har været en 5—-6 alen høi bautasten, mange Stensatte kredse og mange større og mindre stendynger, og ligesaa paa gaarden Hus i Midtgulen en bautasten. En stor stendysSe forekommer nordenfor Botn. Stendysser findes ogsaa fra Botn sydover til Urevaagen i Kinn heri-ed. Stendysserne kaldes af befolkningen «munkerøser». Bremanger kirke er en 1angkirke af tømmer, opført 1865, med 575 Siddepladse; den ligger paa Frøien. Grátl kirkja var Bremanger hovedkirkeS gamle navn. Egen præst er nævnt. BestemmelSen om kirkens flytning ved reskript af 15de april 1746 kan ikke være iværkSat, men ved resolutionen af 28de marts 1863 og l6 april 1864 blev den flyttet til Frøien. Ved reSolution af 28de marts 1863 blev Bremanger eget præstegjeld. Kirken omtales ved 1345 og senere ved 1360 i «Bjørgynjar kalfskinn» samt i Aslak BoltS jordebog. Af indberetning fra 1709 sees det, at ny tømmerkirke op- førtes i Bremanger 1695. Denne afløsteS atter af den nye 1865 (indviet 1lte december); medens den gamle kirke stod paa gaar- den Indre Grotles grund paa Bremangerland, ligger den nuvæ- rende kirke paa Frøien. Kirkegaarden paa Bremanger er imidlertid beholdt som be- grave1sesp1ads. Bremangers eller Grotle kirke fik før 1370 i gave af hr. Serk- 1 sketting i Nautsæter og af fru Eigeleig” 1 maanedsmatebol i Almdal. Rodelagte kjøreveie er kun det korte stykke fra- Kalvaag til Frøien kirke. Længde ].2 km. Mellem enkelte gaarde fører kjørbare veie, men af rent lokal betydning.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/512
Denne siden er ikke korrekturlest