Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/535

Denne siden er ikke korrekturlest


530 NORDRE BEB(;P:NHUS AMT. se1jemændene er en geistlig legende, hvori en historisk kjerne hverken er at søge eller finde. Navnet Sunniva —— nu almindelig hos os Synneve — er op- rindelig ikke norsk; den ældre form er Sunnefa (Sunnoveifa) og er et frankisk navn; derfor har man tænkt sig, at legenden har hørt hjemme hos fra11kiSkta1ende folk, herfra er overført til Nord- tyskland, og at Sunnivalegenden er en form af den no1—dtyske Ursu1alegende. Aarsagen, hvorfor sagnet netop er fæstet til Selje, kunde være øens navn. Den heder vistnok Selje, og er vel dannet af Se1, sæter, men det sees allerede af Olav den helliges sag-a, at dette navn allerede tidlig er forvansket eller misforstaaet til Sæ1a, den lyksalige ø. De ældste spor af Sunnivadyrkelsen træffes i den anden halvdel af det 11te aarhundrede. Magnus den godes datter Rag)?h“il(l blev gift med jarlen Haakon IvarSsøn og havde med ham datteren Sl(i)2)*líl“?(t, aabenbart opkaldt efter helgeninden. Hun var sandsynligvis født ved slutningen af Harald Haardraades- regjering. Om Sunnivakirken og St. Albani kloster beretter Odd S)lOl’)’(’—S’—S’Ø)2‘ J[zmk, der skrev Olav Trygvessøns saga mod slutningen af det 12te aarhundrede (o1ntrent ll80): «Siden blev SunniVa ført til Be1—gen, men A1banuS hviler nu i Selje, og der er hans hoved- kirke med munkeklostret, hvor der er 111ange bygninger og megen herlighed og mange skrin; og i den dyrebare heller, som da faldt ned, er nu dannet et kapel, som man kalder Sale)2, hvis ene væg er berghe11eren, og hvis anden er opført af Sten, og inde i berget er en klippehule, hvorfra der udgaar en liden bæk, hvoraf mange faar helse. Der er gjort et alter i dette kapel, som ligger op i fjeldet ovenfor l1ovedkirken. W Paa samme maade er dette følge dyrket paa Kimz-. Paa Se1je er fem kirker: der er Fylkes-, Krist-, .Ma)“ie-, Elli- kaCls-, Albam(—“;— og;S‘Zm)z:i(;akirke)a.» P. “4. 2l[zmCh a11tager, at det maa forstaaes saaledes, at de to førSte, Fylkes— og Kristkirken er en og den sa1nme. Flatøboge)z (fo1—fattet 1387—95) beretter ogsaa om disse byg- ninger: «I den kirke, som er Alban helliget, er et sortmunke- kloster, og der i kirken er mange skrin baade store og smaa, hvor SunnivaS følgesvendes hellige ben bevareS; men Sum1ivas kirke er oppe i fjeldet noget fra kloStret. Fremfor denne kirke ved hulen lod kong Olav gjøre en stenvæg saa høi og forsvarlig som det sterkeste kaStel. Under denne mur ligger kloStret, og opgangen til den øvre kirke er mellem bækken og mur- væggen.» f Den kirke, som Olav Trygvessøn skal have bygget, maa have ligget oppe ved St. Sunniva he1ler, eller maaske er hulen allerede