Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/537

Denne siden er ikke korrekturlest


532 NORDRE BEBGENHUS AMT. idet Andreas, Nikolas’s søn, i 1271 seilede fra Selje til det hel- lige land. De fleste efterretninger om Selje angaar abbedskifter. Klosteret brændte 1305, men blev formodentlig igjen op- bygget, thi man ved, at det eksisterede som kloster 145l, da dets abbed, Haakon, var ombudsmand for høvedsmanden i Ber- gen, hr. Olav Nie1ssøn af Talge. Tilsidst er det maaske ødelagt ved ildebrand, da der ved udgravningen overalt fandtes et lag ku1 og brandgrus umiddelbart paa stengu1vet. Dette var ikke alene tilfældet med klostret og dets kirke, men ogsaa ved de øvrige, iSolerede bygni11ger. Alle bygninger er derfor rimeligvis brændte paa en gang, men da de ligger for langt fra hinanden til, at det skulde være rimeligt, at ilden fra den ene bygning skulde have antændt den anden, saa synes dette at bekræfte sagnet om, at kirken skal være plyndret og brændt af fiender eller sjørøvere. I en kaldsbog fra Selje meddeler sognepræsten Peter Harboe Frimann († 1759) herom: «Hvad klostrets ødelæggelse angaar, da fortælles, at 3 a 4 svenske krigsSkibe for nogle hundrede aar siden kom ind af Stadthavet og bombarderede klostret til en endelig ødelæggelse og ruin. I denne bestyrte1se søgte munkene at sa1vere deres bedste mobilier, og i saa henseende nedsattes en hoben pretiosa i den store gildekjedel (det er den store kjedel, som de brugte, naar de i juletider holdt gjestebud hos sig for de fornemme bønder paa det faste land), hvilken de med reb nedsænkede i sjøen. Men da de efter fiendens bortreise skulde opdrage kjedlen, gik det ene reb af, og altsaa blev deres pretioSa i sjøen beliggende, ligesom og den store k1okke i kirken, som de i Samme forvirrelse vilde se reddet, skulde blevet borte for dem i sjøen paa den sydvestre side af Sel1ø.» Dog er dette vel kun et løst sagn og maaske en forveksling med nogle franske sjørøveres p1yndringer der paa kysten i l564. Under den nordiske syvaarskrig viste der sig nemlig franske sjørøvere udenfor kysten af Sogn og Fjordene, og lensherren paa Bergenhus, Erik Rosenkrands, udsendte krigsskibe mod dem. Efter Frimanns beretning forsvandt kirkens dokumenter, der opbevaredes i præstegaarden, ved hans morfader, Peder Harboes, tiltrædelse af embedet, da hans forgjængers enke ødelagde disse af ondskab, fordi Harboe ikke vilde egte hende. I 1545 blev klostrets gods af Kristian den 3dje tillagt St. Jørgens hoSpita1 i Bergen. En væsentlig del af St. Jørgens hospi- tals midler er, som før omtalt, tilladt anvendte til bygning af et hospital for tæringssyge i Bergens stift. Stene fra kirke— og klosterruinerne blev formodentlig anvendt