Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/539

Denne siden er ikke korrekturlest


534 NOR1)RE BERGENHUS AMT. K1ostergaarden er 55 fod lang og 5O fod bred og danner en terrasSe. Den er paa søndre og vestre side omgivet af en 7 fod bred korsgang, hvorfra overhvælvede gange har ført ud i det frie. Taarnet med den Vestre halvdel af skibet har vistnok fra først af dannet en smuk og særdeles omhyggelig opført mindre kirke. St. S2mmÎvas kilde findes nær klosteret og har endnu godt, men noget jernholdigt vand. Fra denne kilde gaar en bæk, der rinder mellem den forn1o- dede økonomibygning og klostret. Klosterkjøkkenets beliggenhed har været meget heldig valgt, da man herfra har havt let adgang saavel til det indre af klostret og til forraadskamrene, som til vedskaalen, til gjæste- herberget og til kilden. St. Sunnivakirken i den øvre gruppe ligger omtrent 3O0 fod fra klosterkirken og 128 fod over (lenne. Den er udvendig 47V2 fod lang og 21 fod bred og bestaar af et skib, der indvendig er 24 fod langt og 15 fod bredt, og et kor, 11 fod i kvadrat. Denne kirke er opført paa en kunStig terrasSe, der mod vest har været omtrent 50 fod bred og 3O fod lang og 2O fod l1øi. Nedenfor denne findes igjen en anden terrasse, omtrent 6O fod bred, 30 fod lang og 2O fod l1øi, med 2 fløimure paa siderne. Ved kirkens nordøstlige hjørne, begynder der en trappe, der fører op til et rum, 22 fod over terrasSen. Fjeldvæggen helder saa sterkt udover denne tra1ppe og de øvre to rum, at den ganske overdækker denne som et skraatag. Det er denne fjel(lvæg, som sagaen kalder «Sæm)zíz:ahiller)2e», og hvorfra der ogsaa i vore dage falder fjeldstykker ned. Af fjeldvæggen paa den ene side og af en mur paa den anden har der været dannet en kunstig hu1e. Denne hule fortsætter et stykke ned i fjeldet, Som en af naturen dannet hule. Hvor de 5 kirker er at søge, som Odd ll[zmk i sin saga opregner, er vanskeligt med sikkerhed at bestemme. Efter Flatø- bogen va-r klosterkirken helliget St. Albanus, og Snnnivas følge- svendes ben var bevarede der, men St. Sunnivas kirke var oppe i fjeldet, og her Stod formodentlig hendes skrin opbevaret paa afsatsen over a1teret, indtil det den 7de september l170 blev flyttet til Kristkirken i Bergen. Alba1mskirken og Sunnivakirkens beliggenhed er efter dette bekjendt. Terrasserne fremfor Sunnivakirken sku1de, efter Flatøbogen, være opført af Olav TrygvesSøn (aar 995—1000) og maaske ogsaa— muren ved hulerne. Odd Munks beskrivelse af det kapel, han kalder «Salen»,