Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/620

Denne siden er ikke korrekturlest


INDVIKEN HERRED. 6I5 gaarde større eller mindre strækninger «utmarksslaatte», hvor kreaturerne beiter høst og vaar, indtil havnegangen er brugbar. I flere af disse «utma1—kss1aatter» kan jordSmonet være ganske godt, hvilket viseS ved den aarlige av1ing af græs uden gjødsling. Beliggenheden vil derimod som oftest være til hinder for en mere intens dyrkning fra hjemmebruget, og Som selvstændigt brug vilde det neppe lønne sig at overtage saadan jord. Med de nu stigende arbeidspriser er der sandsynlighed for, at flere saadanne s1aattemarker vil gaa over igjen til skogland. . Area1et er saaledes udnyttet: Ager . . . 3.9 km.2 Eng . . I3.5 » Ager og eng ............ 17.4 km.2 Skog . 1 ............ . 110.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is . . . 374.6 » 502.0 km.2 Udsæd og avla pr. maal samt foldighed. Udsæd. Av1 pr. maa1. Fo1dighed. Byg. . . —50 l. 2.5O hl. 3 Havre . . 7O » 2.00 » 3 Poteter .... 30O » 15.00 » 5 Dyrkning af korn er aftaget meget. Engdyrkningen har taget noget opsving. Tang til gjødse1 bruges ikke meget, kun af enkelte husmænd og nogle faa gaardbrugere, som har sine eiendomme bekvemt ved en flad strandbred. Herredsstyre1sen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 5000 maa1, værdien af 1 ma1 jord til 120 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 70 kr. Maari og Brynestad i 01den har meget daarlig hj emmehavn og aldeles ikke fjeldbeite. Forøvrigt er der til de fleste gaarde nogenlunde tilstrækkelig havnegang, enkeltvis ogsaa ganske for- trinlige fjeldbeiter som i øvre 0lden Skarstein, AlÆeld, Frøholm, Indvikdalen og Ran(ledalen. Naar undtages indhegnede Sæter- kvier, er der nu ikke 11ævneværdige fjeldslaatter i brug. Udmarks-