Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/622

Denne siden er ikke korrekturlest

1N1)v11(EN HERHE1). 617 maal delvis i Indviken og Hornindalen herreder. I øvre Olden er ogsaa enkelte myrer skikkede til dyrk11ing. Brændtorv er der ikke i herredet, som har skog til brændefang. Maaske der dog paa fjeldvidderne eller de større høidedrag kunde findes brugbar brændtorv. Mu1temyrer er der paa fje1dstrækningerne. I Utvik sælges endel multer paa hotellerne og ombord i dampskibene eller ud- føres til Berge11. . Skogene i Indviken er ikke saa store som iGloppen. De udgjør 1l0 km.2, hvoraf 35 km.9 furuskog og 75 km.2 løv- skog. De er noksaa frodige og bedre end Skogene i Gloppen. Af træer vokser i herredet: furu, birk, a1sp, kvitor og svartor rogn, heg, hassel, aSk, lind, selje, alm, pil Samt ener. Langs fjor- den. er en hel del vakre hæ11gebirke. I)er er nogen hasselskog, som anvendes til tøndebaand, og lidt nødder sælges. Alm dyrkes tildels til foder. Der tilvirkes en del tønder. Ener benyttes til gjærdestolper og grindstolper. Af lindetræerne virker flere hus- mænd og mindre brugere bastetaug. Denne vare afsættes dels i Nordfjord, dels føres den til Bergen, hvor den kjøbes af stri- lerne, som binder af den de saakaldte halvnøter. Gran findes ikke, uden hvad der er plantet. Furu og birk samt Or er de egentlig skogdannende træer. De gaarde, som har mest skog er: Ulve(lal, Bersæter, Søl- berg, Myklebosfad, Valaaker, Værlo, F)—øis(ete)—, Tisthammer, Zl[OZ(ZT’(3ím, Svarsta(Z, Faleide, Z)a)2gs(Bter, MaurZeazW(geø2, H(mgen, Flore, NËybø (de 4 sidste er forStvæsenetS), Sindre, S(ete)“e)2, Ne(Z)““e Robjørge)ze, Hilde, væsent- lig furuskog. Baa(le furu og birk har følgende: Heg(Zal, Kaarstad, Myklebostad, Berge, BxW“ulan(Z, Hage, Hopl(md, Hammer, R(md, Poin- nereim, Aalan(l, Skrede, Frøh()lm, 14arhoIm, Ros(ete)“. Overveiende birk: Drages(eter, Reme, Taralds(ef, Skaaden, Laɔ?ga;e(l, Lyslo, .4lgjeld, Skarstein, Stmm(l, Rake, Opheim, 2I[arsaa, Ej(?ld, Kaar-sz“ad, Gald, No-9 samt de før ikke nævnte gaarde i Blaksæterbygden. Bygningstømmer kjøbeS ikke, der sælges adskillig brændeved. Der sælges endel tøndebaand, stav, enerstaur og bastetaug og kjøbes endel høvlet og pløiet bygningSmateriel. Middelpris i 1895 var pr. meterfavn ved: birk kr. 11, furu kr. 8, Or kr. 8. Middelpris i 1895 for 20 fod lange, 4 tommer tykke og lO tommer brede planker var kr. 40.00 pr. 12 stykker. S 1 D2dvikbugten paa— gaarden Hildes grund har været drevet efter kobber; malmen er ført til Grimeliens Værk i Søndfjord. Skif er findes i Utviken, og der er brud paa gaardene Bruland og Valaaker.