Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/66

. Hr-XI—’SLO HERRI—2D. 6I saaledes at et horiso11ta1s11it gjennem dem nærmer sig formen af et eg, som er overskaaret efter sin længste retni11g. Den største af dem, Nesdalen, har en bredde af henimod 2 km. og en længde af 2.Ö km. og er Ved sin aabning ikke stort over O.2 km. bred og 11elt rundt omgivet af en krans af fjelde paa omkring 300—- 400 meters høide. Bræe11 gaar nedad fjeldskraaningen i forskjellig længde og faar derved en uregelmæssig forn1. Fonner er fra nord til syd: Fo1merne paa r1l(SI?P‘l’(Z(lZ8)Ï)‘6Z(Z og Røise(lalsjffeld, n1e1lem hvilke Røisedalen gaar op; nordenfor Røise- dalen er bræen afbrudt næsten tvers over hele herredet Ved en nøgen fjeldskraaning. Sydligere mod grændse11 til Lyster ligger fft.72.ZékOZ, 1603 meter høi; paa sydvestre side gaar fra denne en lang, smal ryg, KcFams- okslet. Søndenfor Kvitekol bliver ryggen sma1, idet Kvamsda1ens og TVerdalens botner (den sidste i Lyster) gaar lige op under Kviteko1len; sydligere følger T(.“(?)“(lalsl)1l-rem, som paa Hafs1osiden deler sig paa begge sider om den brede botn o111 Litle Svardalen; bræen gaar ud mod Nes)zora, sydligere mod IV—a“)ZoWc‘“a og Røde- v“ikholten. Syd1ig for Tverdalsbræen følger He.S“t()b)—(„ecBn, hvis høieste top Saata, 1597 meter høi, falder helt inden Hafslo grændse; fra Saata gaar paa Vestsiden ÂV(’—S’()k-9Z(’f sydover par-alle1 med Nesdalen; Nesok1set og den ovenfor nævnte Røitevikholten begrændser saa- ledes den brede botn, som kaldes Nesdalen. Hestebræen deles ved den sondenom Saata tversover grænd- sen mod Lyster løbende smale og nøgne fjeldryg Hesten Fra den vestre side af Hesten gaar 4 smaa aasrygge straaleformig sydoVer, de to midterste af disse paa begge sider af Grøn- dalsnipa. Sydligere ligger den 1606 meter høie Asbjør)m(1ase, tr. p., paa Lyster grændse, en afrundet, steil, nøgen fjeldtop, fra hvilken den smale ryg T)’Ø2ÏhOZZ8)2 gaar nordvestover mod Grøn(lalen. Søndenfor ASbjørnnaase er en sma1, toppet ryg i retning mod Kamben. HafsZ()— og V6ít6.S’l““l’(llli(ZS2)(lbl-S’ dalføre fortsætter mod syd over grændsen som Aax“øielve)es dalføre Fra Hafslovat11s Vestre ende gaar dalføret nordover til VeitestrandSvatn, og ved dettes øvre ende fortsætter det et stykke nordvestover, dreier saa næsten lige i nord og deler sig op under Skytternaava i to si(ledale, hvoraf den ene, Au-sterdalen, gaar i nordøstlig retning op under Auster- dalsbræen, den ande11, Langed(zlen, i nordvestlig retning op under Langeda1sbræen. Aarøielvens dalføre ha-r paa Vestsiden en jevn ski-aaning, der