HAFSLO HEHHED. 67 Myrer. Den nordvestre bred af Hafs1ovatn er myrlændt, ligesom der ogsaa østenfor Veitestrandsvatn i fjeldskraaningen er myrstrækninger, tildels af betydeligere udstrækning. De større myrer i herredet er i Hafs1o hovedsogn: Ka1bak- myren, Gjøhel1emyren,“ Skaarda1smyren ved Hafs1ovatn (de egner sig alle til dyrkning)ɔ Kjelsmyren, Dæmningemyren, Momyren (ved Hafslovatn), Brandmyr (ti1hørende gaarden Mo) samt Modve- myren (ogsaa kaldet Heggmyren) paa vaarstølen Modve, der bruges som torvmyr. Desuden findes baade i hovedsognet og i de øvrige sogne en hel del smaa myrer uden navn. Der er torvmyrer, hvoraf enkelte er ret gode og benyttes de1vis. —„ Multemyrer er der paa fjeldet, men der sælges saagodt- som intet Skog. Skogarealet er 47 km.2, hvoraf 14 km.2 furuskog og 33 km.2 løvskog af birk og or. Skogene er i det hele af god beskaffenhed. Furuskogene har før i tiden været betydelige, som de anseelige rødder viser. I herredet vokser furu, birk, o1der, a-sp, alm, hæg, rogn, silje, vidje, 1ind, hassel, asal, ener. Paa gaarden Eikjum vokser vilde æb1etræer og paa Urnes vilde kirsebærtræer. Indplantet er gran, ask, løn og lerketræer. Skogen er væksterlig. I Solvorn Sogn paa gaarden Kroken findes en større almesk0g og en mindre ved Veitestrandsvatn tilhørende gaardene Alme, Kalhagen og Tang i hovedSognet. De bedste Skoggaarde er: Urnes, Kroken, Tronskog i Solvorn sogn, Venjumgaardene, Mo, Tang, Kvamsgaardene, Oklevik i hoved- sognet, mest furuskog. Paa disse gaarde er ogsaa birkeskog, som forøvrigt findes næsten til hver eneste gaard. Heredets skoge 1everer lidt kjøbmandslast og andet stort tømmer. Bygningstømmer og brændeved kjøbes ikke. Middelpris i 1895 var pr. meterfavn ved: birk kr. 12.18, furu kr. 8.00 a kr. 9.00, or kr. 8.00. Middelpris i 1895 pr. ty1vt bygningstømmer var: kr. 40.00 for 15 alen langt tømmer med 6 tommers top. Der er i herredet ræv, tildels bjørn, hare, aarfugl, ryper og ænder. Der findes ogsaa oter og jærv. Ræv, oter og jærv er gjenstand for jagt Der fiskes sjøørret, torsk, brosme, kolje, hvitting, flyndre og kveite i fjorden. Desuden drives noget agnfiSke, under- tiden fiskes endel brisling. Hjemmefisket er af liden be- tydning.
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/72
Denne siden er ikke korrekturlest