Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/90

AARDAL HEHHEn. 85 her ligger over trægrændsen og er bevokset med rigt græs og vidjekrat, medens de høie toppe er ur og tildels dækket af S11G. Ny.S“efele;e)z-S“ (ZáZ)(Þ)l’(3 gaar op fra Aardalsfjorden ved Nat- viken først sydlig, derpaa østlig, bliver videre efterhaanden omkring en række af smaava11de og bøier ved Borgund grændse ved Samfældevatn 11ordefter, hvorpaa dalen snart taber sig i Bærdalsækens søndre skraaning. Næ1’111GSt fjorden ligger et par gaarde med mange pladSe. Dalen er først temn1e1ig trang og steil. En svær kløft, gjel, er der ved gaarden Hovland. Høiere op aabner dalen sig mere og faar slakkere sider-; nogle fa-a sætre i dalens midterste del er eneste bebygning; øverst er dalen ubebygget — Nor dfor Nysetelvens dalføre er fjeldet gjenne1nskaaret af en række noget nær para-llele dalfører, samtlige Sidedale til Aardalen og Uttlada.len. Mod Aardalsfjorde11 er steil styrtning. Høifjeldet fører her forskjellige navne; den del af sam1ne, paa hvilken det 1612 meter høie HéZZ(.)l()l2(l((—S’C ligger, og som mod sydvest gaar som en 1angstrakt, svagt heldende ryg ned mod Nysetelvens dalføre, kaldes JZl()lkG)lF, 1355 meter, medens det 11ordvestfor og m1der Hel1ingnaaSe liggende l1øifje1d kaldes 1S’letfe- j)“el(Z, og her naar S(rz(enaa.s“e 13ö2 meter med brat Styrtning paa Vestsiden ÄÝ(((lZ)l(t(lS’(? og den længere syd liggende Hø-rl(mdskarmbe)z, ll65 meter, er toppe langs den mod fjorden vendende skraaning. Østenfor Helling11aase og skilt fra de1me ligger Klype(lals)2aa§(ɔ, 1619 meter, høieste punkt paa den akse1, hvis ene arm, Afdals- (eke1e, gaar Svagt heldende nordover 111ed steile skraaninger mod vest og øSt, medens den anden gaar sydover mod det i Nyset- elvens dalføre liggende Aasvo1dvatn: ret op for dette naar paa den la11gstrakte ryg den høie ZNÏy.S—efh((Z(g l37l meter, med steil skraaning øStover. Mellem Afdalen og Fosdalen ligger R(mberge)ae 111ed bræer langs den østre ski-aaning. Den l842 meter høie Ra“z(be)—grant gaar mod nord 11d i en smal mod begge dalfører steilt skraane11de fjeldryg Raubergenes søndre del har en dobbelt række af aaser langs den øvre del af Nysetelvens dalføre; den østligste, FO8(6k6)li, naar 1729 meters høide— søndenfor 1i0’0—er ret O for Samfæ1devatn ]faCpenborg. Mellem Fosdalen og Bæ1—dalen ligger paa Borgund grændse omgivet af bræer den 1853 meter høie Z3(8VV’(Z(lZS((?k(’)l eller Frost- 1lalsæken; herfra gaar en mægtig ryg 11ordvestover, steilt skraa- 11ende mod begge dalfører; op paa denne ryg er den 1578 meter høie —]O)?8T2(t(t8(3 paa nordsiden af Jonsnaasvatn. Fos(laZr)a gaar paa Aarda]svatns sydøstside et stykke østoVer op mod MelSet sæter, bøier saa sydøstlig mellem Raubergene og Bærdalsæken og taber Sig om de nordom Fosæke11 liggende Fos- ɔ aa P