Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/99

94 NORDRE BERGENHUS AMT. Km.2 Høide O. h. i m. Det største af 2 vande syd for Viervatn .... 0.2 BlaaSarbotvatn ..... 0.3 Î.286 Øvrige l56 ferskvande . . 4.7 Øvre Asvoldvatn . . J O 2 9 Fosda1Stjern . . Z306 Kiparvatn . . Z024 Hc11Í11å=;1;j(—;1—11.:2V4 Kvannetj ern ..... Z 05 6 Samlet areal affersk-vand 37.0 km.2 Følgende elve og vande har fisk: Aardalselv, Aa&r(lalsvatn, 1YËya og Uttla. Det er væsentlig Ørret og sjøørret og i AardalselV lidt laks. Sjøørret gaar et stykke op gjennem Uttla. Nogle mindre vande er fiskeløse, vistnok paa grund af sin høie beliggenl1e(l og det kolde fra bræerne kommende vand. Kyst. Aar(Zal.S;f)“o“)l-dem gaar ind i herredets sydvestlige del i østlig retning og i en 1ængde af ca. l9 km. Samt med en bredde, der varierer mellem vel 1 og 4 km. Dybden er ytterst ca. 34O favne. Fjorden er ganske ren. «Baade Aardals— og Leirdalsfjordene ere om høsten og vin- teren ofte meget stor-mfulde og da tillige meget farlige at befare. Da begge fjorde løbe mellem forskjellige dalstrøg, og tillige gjøre en Vinkel med hinanden, saa følger deraf, at ikke etslags veir tager lige haardt i begge fjorde; men naar Leirdalsfjorden er heftig oprørt, kan man vente 111ål:gSV8ll’ i Aardalsfjor(len Og Om- Vendt, ]igeso1n ogsaa-, at naar man har Vinden med sig i den ene fjord, har man den imod i den anden. Begge fj0rde er fiskerige, og man har ofte den fornøielse at se Sælhunden i en kort afstand følge efter baaden,» skriver Bøyesen i 1819. J ordSmonet i Aa1—dal har til underlag Sand og aur, oftest er der i de lavere niveauer terrasSeland med temmelig skrind jord, men paa enkelte gaarde er jords1nonet mere lerholdigt. Der findes lidt myrjord paa enkelte steder; men det er ubetydeligt. Det dyrkbare 1a11d i dette herred med trange dale mellem høie fjelde er lidet, men herre(let har dog flere steder en frugtbar jordbund, og i klimatisk henseende hører det til de be- gunstigede. W