Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/10

Denne siden er ikke korrekturlest

— FORORD. 5 G De høidemaa1inger, der er foretaget under jembaneunder- Søgelserne, har jeg benyttet, hvor saadanne har fore1igget. Kontor- chef E. Collett har velvillig givet mig adgang til disse. Dybde- forholdene i fjordene er gjengivet efter vedkommende kystkarter. En stor del af de trykte og utrykte materialier, jeg har be- nyttet, har jeg forøvrigt faaet paa universitetsbiblioteket, hvis chef, bibliothekar Drolsum, med stor beredvi1lighed har givet mig anvis- ning paa forskjellige verker og manuskripter, der kunde være mig til nytte ved udarbeidelsen af nærværende bog. Forøvrigt har jeg modtaget assistence væsentlig af de samme mænd, som ydede mig sin bistand ved min udarbeidelse af be- skrivelsen over Buskeruds amt, nemlig d’hrr. professorerne Mohn, Brøgger, Vog-t, Blytt, ()’ollett, “Rygh, fiskeriin spektør Landmark, sani- tetsmajor .4rbo, cand. Øverland, der har skrevet amtets historie fra kong Sverre samt de enkelte gaardes historie, kaptein Due, arki- tekt Meyer, Stipendiat Ross, der har givet mig oplysninger om sprogforholdene i amtet, sogneprest Olafsen og forhenværende stor- thingsmand Aga, der har givet meddelelser om frugtavlen i Har- danger, samt amtsingeniør Landmark, der har givet mig oplys- ninger om veinettet i amtet. Samt1ige ovennævnte herrer og de andre, der har bistaaet mig, aflægger jeg herved min tak. Endelig maa jeg takke de mange, der med en sjelden imødekommenhed har meddelt mig oplysninger baade paa min reise i amtet i sommer og senerehen. Jeg skal blandt disse fremhæve: godseier Tornøe i Skaane- vik, hoteleier Ole Garen i Eidfjord, gaardbrugerne Jakob Larsen og Lars Jakobsen Nesheim i Eksingedalen, Rasmus Fusesen Haugsdal i Masfjorden, skolebestyrer Bendixen og overretssagfører Bing iBer- gen, provst Pedersen paa Herlø, bestyrer af Bømmeløens gu1dgruber mr. Blueth o. m. fl. e — Uagtet det eksempeHøst smukke veir, som begunstigede min reise i Bergens stift i sommer, har jeg dog kun undtagelsesvis havt klar horiZont ved mine fjeldbeStigninger. Kun fra 4 a 5 af de ca. 20 fjeldtoppe, jeg besteg i sommerens løb, havde jeg fuld- kommen fri udsigt til alle kanter. Min angivelse af, hvad man kan se fra de forskjellige udsigtspunkter, vil derfor i en flerhed af til- fælde ikke kunne gjøre krav paa at være udtømmende. Som en prøve paa, hvad mænd, der er vante til strabadser, kan udholde af saadanne, selv efterat de har naaet o1dingea1deren, kan jeg ikke negte mig den fornøielse sluttelig at gjøre rede for S