Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/106

FJEI.BEBG HEBBE1). 101 en formaning til at blive i det kald, han var kaldet udi, og abbeden blev paalagt at irettesætte hans uartige kammerater. Karakteristisk nok for for- holdene udtalte biskopen, at et jevnligt skifte af tarvelige klæder vistnok vil bidrage t1l at forsone Herman med klosterlivet, hvorfor abbeden bør hjælpe ham dertil. Efter mandedøden bliver efterretningerne om klosteret meget s arsom- mere, end de før havde været. 14de april 1388 afgik drotseten hr. (l)gmund Finssøn til Hesby ved døden i klosteret. Efter reformationen blev Halsenø kloster inddraget under kronen. 1539 fik Jens Pallesøn Splid klosteret med tilliggende jordegods paa 10 aar i forlenin; men før denne tid var udløbet, blev det tilligemed Hardanger pantsat ti§ ham for 1000 daler. 1552 fik kongens kammertjener Erik Walken- dorf bevilling paa at udløse Splid. Efter hans død fik Jørgen Brockenhuus lenene paa afgift (1606—1634); derefter indehavdes de efterhaanden af Erik 0ttesen 0rning til Vatne (l684—46), Otte Krag (l646—5O), Jørgen RosenkrantZ (165O—55), Peder Juel (1655—56), hans enke Dorte Sehested (1656—59) og Kristofer Urne til Aarsmark (1659—27de september 1663). Fra 1ste mai 1664 la des klosterforleningen ind under det nyoprettede Bergenhus amt. Selve Halsenø klosters gods blev efterhaanden af hændet fra kronen i de sidste decennier af det 17de og den første halvdel af det 18de aarhundrede. I begyndelsen af aaret 1758 var ialfald den største del af godset af- hændet. Hovedgaarden, der var embedsgaard for fogderne i Søndhordland og Hardanger, blev nogen tid efter solgt til foged, kammerraad Andreas Juel, efter vis død (1777) den eiedes af enken Anna Kristofersdatter Munthe, der straks før sin død 1794 solgte den til sin søn examinatus juris Nils Juel, der døde 14de marts 1800, hvorefter den overtoges af broderen, sogneprest Kristofer Juel til Ly paa Jæderen. Denne solgte 1803 gaarden t1l major Niels Dahl, fra hvem den syv aar efter (l81O) ved odelsret l)lev indløst af Kristofer Juels søn, løitnant Andreas Juel. Ved dennes død (1868) gik den over til gaardens nuværende eier Nils Juel. Paa øen Huglen: Sørhuglen. Skyld 21.sv— De to største brug 4.82 hver. TVeit. Skyld 7.4å. Største brug 8.Vå. Her ligger resterne af et kobberverk, der dreves under Vigsnes. Den lille grube er værd et besøg. Den gaar ikke ned i dybet, men er mineret paa skraa ind under fZjeldet. Paa enkelte steder har man ladet stensøiler staa igjen for at bære taget. Det rødbrune tag og de rødbrune vægige er inds rængt med straalende grønne og indigoblaa schatteringer, og der 1gger run(flom paa gulvet indigob aa stene og grus. Paa Folgefonhalvøen: Handeland; Skyld 21.45ɔ ét brug. I nærheden ved Handelandsfossen ligger et ikke saa ganske ubetydeligt sagbrug, hvor der skjæres væsentlig tøndestav tilsalgs. “ Handeland var avlsgaard under Halsenø kloster, til hvis jordegods den hørte, indtil den 1693 blev solgt til daværende kaptein, siden oberstløitnant Peter Montagne Lillienskjold, som det følgende aar bosatte sig her. Lillien- skjold, der paa moders side tilhørte den i 1676 adlede familie af dette navn og selv blev stamfader for den i Danmark levende fami1ie,.var en driftig mand der paa denne sin hovedgaard anlaide en reberbane, en marmorsag m. v. Men hans landbrug var intet mønster rug, og man har det mundheld i byg- den, »at stelle sig som Montagnen han holdt 12 tjenestedrenge og 1 okse.» Lilienskjolds navn lever ogsaa ellers i folkemunde, dog ikke for det gode, idet han skildres som en overmodig og— hensynsløs mand, som kranglede med alle og enhver, der stod ham iveien. Hans fiender hævnede sig paa al op- tænkelig vis ved ildspaasættelse, ødelæggelse af tømmerlænser o. S. v. Paa gaarden findes endnu en af ham plantet linde— og kastanje-lund, der staar lige ned i flodmaalet paa stranden. Lillienskjold døde l725, hans lig var i henved 10O aar bisat i kjælderen under koret i Eid kirke, hans o var ) )