Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/115

110 SØNDBE BERGENHUS Anm. Fosse, indre og ytre. Skyld 17.a2. Største brug 5.10. Eikeland. Skyld 5.ä6, ét brug. Sælø. Skyld 9.o5, ét brug. Gjerde. Skyld 24.vo. De største brug 6—59 og —5.a1. Her boede i Olav den helliges tid en høiættet mand Erlend, som faldt i slaget ved Stik1estad (se ovenfor under Ve og under historie). Om Erlends søn, Svein, vides intet, derimod traadte sønnesønnen, Svein Sveinssøn, der sandsynligvis levede paa Olav Kyrres tid, i forbindelse med landets for- nemste aristokrati, idet han egtede Orm J arls datter, Ragna, der paa faderens side nedstammede fra en datter af Haakon Ladejarl, medens moderen var en datter af Finn Arnesøn af Arnmød1inge-ætten. At disse mænd boede paa Gjerde, siges ikke udtrykkeligen; men Svein og Ragnas søn Orm, almindelig Kyrpinga-Orm kaldet, oede paa den i nærheden paa den modsatte side af elven liggende gaard Studla (Støle). Østebø. Skyld 5.å9; ét brug. Gaarden var i 161O klokker- gaard. I 1723 havde den ligget øde i over 30 aar. Rivaasen. Skyld I.99ɔ ét brug. I nærheden gaar en snever hule, Rivaashu1let kaldet, ind ifjeldet. Hulen er 20 a 25 m. dyb. I Stole sogn. (Hed i ældre tid 1Stuðlu sökn). Støle kirke var oprindelig en stenkirke. Men af denne staar kun langskibet, der nu bruges som kor, tilbage. Resten af kirken er af nyere oprindelse og bygget af tømmer. Den har 2415 sidde- pladse. Den oprindelige kirke er ældre end 1250 og skal ifølge traditionen være bygget af Erling Skakke. Den kaldtes i middel- alderen Chr-ist hovedkirke. . Tæt ved kirken, paa den nuværende lensmands gaard, findes der paa en flad bergrabbe flere regelmæssige fordybninger omtrent af størrelse som hullerne i et munkejern (omtrent 8 centimeter i gjennemsnit). Der findes ogsaa endel andre figurer i klippen. Lignende regelmæssige huller i klip- perne har man fundet paa et par steder i Lyster i Sogn og ved Hafslund i Smaalenene. Der er ogsaa funden saadanne paa en helle fra Aas paa Follo, paa en runesten i Danmark og flero steder i Sveri e. Arkæologer antager, at disse figurer er frembragt ved menneskehaand. §)et tør i saa fald være mulig, at de skriver sig fra samme tid som helleristningerne, nemlig bronce- alderen. “ Gaarde fra nordvest mod sydost. Fitje. Skyld 16.vo. Det største brug 6.94. Et af brugene, der ligger paa nordsiden af Etneelven, er udsat for elvebrud, og betydelige stykker indmark er i tidens løb skyllet bort af elven. Traditionen fortæller, at en af de tidligere eiere selv skal have bragt denne ulykke over gaarden. Elven havde nemlig forhen sit hovedløb længere mod syd. Der, hvor hovedløbet nu gaar, var der kun en liden bæk. For at nyde godt af laksefisket arbeidede imidlertid den daværende eier om næt- terne paa at udvide leiet i sin arm af elven og at opg-runde den anden. Paa den maade lykkedes det ham ogsaa at faa elven tvunget ind i det nye løb, der bagefter viste sig saa fordervelig for gaarden. Etne prestegaard (oprindeligt navn Enge). Skyld 25.66, bruges alt af presten. Silde. Skyld 14.83— Største brug 5.21.