Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/125

Denne siden er ikke korrekturlest

120 SØNDB—E BF.BGE1vHUS Anm. Myrer. Der findes talrige myrer paa fjeldene, men ingen af særdeles størrelse. De bruges tildels som beiter. ’Bræer. Folgefonnens sydlige rand hører til Skaanevik. Den sender flere bræer ned i bunden af dalene. De største er — for- uden den tidligere nævnte Kjærringbotnen — Blomsterskar- bræen og Sandøkekjæften. Folgefonnen har — i alle fald i den sidste menneskealder — trukket sig tilbage paa disse kanter. Ældre folk mindes saaledes, at Blomsterskarvand eller, som det ogsaa kaldes, Mosevand, der nu ligger saa godt som frit, i sin tid var næsten ganske dækket af bræen. — Kyst og fj0rde. Skaanevikfjorden, der trænger op mellem fastlandet og Halsenøen, er 4 km. bred og indtil 295 m. dyb. Matrefjorden er 9e km. lang og omtrent l km. bred. Dybden kjendes ikke. Aakrefjorden er 30 km. lang og fra 1 til 2 km. bred. I sit inderste parti er den knapt en halv km. bred. Der er loddet dybder paa indtil 63O m. paa det dybeste sted mellem Sjøhus og AlSaker. I milde vintre lægger fjordene sig ikke. I kolde vintre fryser de indre partier af disse. Er det meget koldt, kan der ligge fast is paa Aakrefjorden helt til Sævereid. I Aakrefjorden er man meget udsat for kastevinde. K0mmu11ikati0ner— l) Fra Leiknes gaar der en hovedvei syd over fjeldet til grænsen af Etne og derfra videre til Etne- pollen. Den kan til nød kjøres paa Skaaneviksiden, men neppe paa Etnesiden. (Se no. 9 under Etne). 2) Fra Leiknes —gaar der en bygdevei langs kysten til Nes ved Aakrefjorden. 3) Fra vei I gaar der en kort sidevei forbi Skaanevik kirke. Den støder sammen med vei 2 straks nedenfor kirken. 4) Fra bunden af Aakrefjorden gaar der en hovedvei forbi Rullestadvand til grænsen af Odde sogn i Hardanger, hvorfra den fortsætter, indtil den støder til chausSéen mellem Røldal og Odde. Veien, der flere Steder er sprængt ind i klippen, er bygget som chaussé med gode stigningsforhold, men er saa smal, at der ikke er mere end netop plads for en kjærre. 5) Fra Ølfernes gaar der en bakket hovedvei langs kysten til FjelbergS grænse, hvorfra den fortsætter videre til Kvinn- herred. — 6) Fra Ølfernes gaar der en bygdevei til Holmedal. 7) Fra bunden af Matrefjorden gaar der kjørbar bygdevei langs fjordens østside til gaarden Sunde.