Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/126

sxAA1vEvIx H:EB.B.n1). 121 Merkelige gaarde og steder. I regelen medtages ikke andre gaarde end de, hvor det Største brug er 5umark el er derover, og som altsaa skulde have en salgsværdi af 850O kr. e er mere. I 8kaanevik. (Skreves i ældre tid ‘Skodinaruikr sök-n). Ved reformationens indførelse tør midten af det 16de aarhundrede blev det overladt til indbyggerne i de forskjellige prestegjeld selv at vælge sine prester. Denne rettighed bevarede de i noget over 1O0 aar. Fra hin tid for- tæller E. Pontoppidan i 1757 en for tidsalderen karakteristisk begivenhed om tre kandidater, der samtlige søgte kaldet. De prækede omtrent lige godt; men da de skulde messe og synge paa prøve, sang de to hver sin salme, medens den tredie, som kjendte sine tilhøreres smag„ istedet for en salme sang den kjæmpevise, som brugtes aa gjæstgiverstedet, og som begyndte saa: »Svend Felding han sidder paa Il5[elsingborg og roser sig af sin færd.» Efter dette fik han alle stemmer og blev ansat i kaldet. (Daae, Norske Bygdesagn). Skaanevik kirke er en tømmerkirke med 230 siddepladse. Det er en ældre kirke, der blev ombygget 1857. Den oprindelige kirke var ældre end 1570. Naar den er nedrevet, vides ikke. Ved kirkegaardsporten stod der.i 1825 en Sten, der antogeS at have været en bautasten. Tæt ved kirken og paa et par af de omliggende gaarde har der tid- ligere —været gravhauge. Gaarde fra vest mod øSt: W “ Ebne, nordre, midtre og søndre. Skyld 21.os. Største brug 4.ov. Ved Ebne er der et betydeligt gravfelt, hvor der endnu er rester af hauge og stensætninger, og hvor der har været en stenring. Skoge. Skyld 5.9Ö, ét brug. Leknes. Skyld 20.2å. De tre største brug 5.22, 5.16 og 5.13. Mil je. Skyld 13:49: Største brug 10.10. I nærheden ligger Skaaneviksjøen, et strandsted med 139 indbyggere. . Til Milje aard hører den i bugten ved Skaanevik liggende ø Skaanen. Øen, der er freået, er et tilholdssted for tusinder af maager. Allerede biskop Neumann omtaler i 1826 de talløse skarer af maager og andre søfugle, der holdt til paa øen. I haven paa Milje findes en gruppe af mægtige lindetrær, der siges at skulle være de største i Norge. Paa Milje sæter, der ligger tæt ved veien over til Etne i en høide af omkring ö0O meter, har eieren af gaarden, gods- eier Tornøe, paabegyndt opdyrkning af sætermarken, hvor han anstiller for søg i større skala med Saaning, blandt andet af schweiZisk græs. En af de- g’ræsarter, der saaes, er skovflatbæIg, der ansees for enestaaende nærende. orsøgene tegner til at skulle løbe heldig af. Ogsaa flere kjøkke11urter vokser paa sæteren. Besætningen af gjeder, omkring 100, behandles med særlig omhu. Hver gjed har sin baas i et lyst og rummeligt fZjøs. Gaarden tilhørte 1624 Sognepresten til Etne, hr. Hans Bugge, der vist- nok havde arvet den efter sin fader og for111and i embedet hr. Nils Bugge, senere dennes søn, Sogneprest til Eid og provst i Nordfjords provsti, Samuel Bugge, der døde i 1663ä og i Samtiden nød adskillig anseelse Som forfatter.