Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/128

SKAANEVIK HEB.RE1). 123 Vaagen. Skyld 1O. To brug, 5 hver. Fem km. fra fjorden paa Vestsiden af Aakredalen ligger Ingafjeld, der skal bestaa næsten helt og holdent af klæbersten. Der er flere smukke brud, og der skal være spor af gamle planeringer til lettelse for den drift, der har fundet sted her, rimeligvis i den katolske tid. Sævereid, nedre og øvre, paa Sydsiden af fjorden. Skyld 30.4ä. Største brug 3.93. Øst for Sævereid ligger Skredkollen, der er bekjent for sine voldsomme skred. I høsten 1893 gik her saaledes et vældigt sne— og stenskred. Teigland, ligeledes paa sydsiden af fjorden. Skyld 9.98, ét brug. Tysse, nord for fjorden. Skyld O.v4. Denne gaard foresloges i 1723 slettet af matrikulen, fordi den i 1688 var bleven aldeles ødelagt af stenskred. Ogsaa aarden Blaateigen paa den anden side af fjorden mellem Rafdal og SæVereiå foresloges i 1723 slettet af matrikulen, da den for mere end 30 aar siden var ødelagt af fjeldskred. Til gaarden Braaskot — skyld 1.4—S — der li ger øst for Tysse, gaar der ordentlig vei fra landsiden. Veien til søen er dgerimod saa brat, at den om vinteren paa sine steder maa forsynes med stiger for at kunne passeres. Rullestad. Skyld 13.4o. Største brug 6.86. Talrige smukke aske med de runde kroner, der er afkuttede ved løv- ning, omgiver gaarden og ser i afstand ud som frugtt-ræer. . I nærheden af gaarden ligger en kolle, der skraaner jevnt ned mod de tre kanter, men har bratte og utilgjængelige styrtninger paa den fZjerde. Paa den bratte side ligger der 80 a 40 m. nedenfor kol1ens top og antagelig 100 a 150 m. over elven talrige jætte ryder. Den største af dem er 7 a 8 m. dyb. Væggen mellem denne og naT)ojættegryden er sprængt og har kun efterladt en smal klippebro oventil, saa at der er som en stor port mellem begge gryder. Gryderne ligger saadan til, at man ikke kan tænke sig, at de er’dannede af nogen elv. De maa enten være dannede af havet, hvis dette tidligere har naaet saa høit, eller ogsaa maa de skrive sig fra istiden. Det er nemlig en udbredt menin blan t geologer, at flere af vore jætte- gryder skriver sig fra isperioden, idet der, da landet var dækket med is, har styrtet elve ned gjennem revner i isen og udhulet den nedenfor liggende klippe. I nærværende tilfælde behøvede man ikke engang at gaa tilbage til isperioden for at forklare grydernes tilblivelse gjennem udhuling af bxæelve; man behøver kun at tænke Si, at de er dannet paa en tid, da Folgefonnen naaede saa meget længere ỳsyåover, at der fra dens rand eller revner i den kunde styrte elve ned paa det sted, hvor jættegryderne nu findes. Rulle- stadvand ligger 97 m. over havet. Skulde min antagelse, at jættegryderne ligger mere end 100 m. over elven. være rig“tig, vilde den mulighed, at de skulde være dannet af havet, omtrent være udelukket.“ Alle merker tyder nemlig paa, at landet aldrig har ligget mere end omtrent 190 m. lavere end nu. Ligger jættegryderne saa meget som 200 m. over havet, maa de saaledes efter al sandsynlighed være dannet af en bræelv. Desværre havde jeg intet barometer med mig, saa at jeg kunde anstille høidemaalinger; men disse gættegryder kunde vel være værd en videnskabelig undersøgelse yd for Rullestad vand trænger et snevert skar, Buhellerdalen, op mel- lem fieldene. Øverst i denne dal ved Fjære sæter skal der et stykke oppe paa fjeldskraaningen være en firkantet 3 a 4 meter høi hule, hvor der er plads for 80 a 4O mand. Udenfor er der rester af en stenmur, der antages lagt af mennesker. En mulighed er der for, at muren kan være levninger af en gammel befæstning. Dens afsides beliggenhed paa et sted, hvor fjel- dene selv vil danne tilstrækkeligt forsvar, gjør dog dette mindre sandsynligt