Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/131

126 søm)RE BERGENHUS Au-r. af aarene 1889—93 udgjør 1355 kr., skulde gjennemsnitsværdien af brugene i Kvinnherred dreie Sig paa det allernærmeste om 4000 kr. eller med fornødent fradrag kanske lidt under dette beløb. F0rmue11 udgjorde i Kvinnherred i 1891 2 275 800 kr. eller 478 kr. pr. individ, og indtægten 855 590 kr. eller 75 kr. pr. individ. Antallet af fattigunde1—støttede udgjorde i 189O 90 personer. F0lkemæng-dens beVægelSe. Ifølge prof. Aschehougs bereg- ninger skulde indbyggerantallet i Kvinnherred have udgjort: I 1665 . . . 131O indb „ „ 1769 . . . 2297 „ „ 1801 var det 2603 „ -„ 1825 . . . 3283— „ „ 1845 . . . 4044 „ „ 1865 . . 4543 „ „ 1875 . . . 4558 „ 1890 4760 “ Som m,an Ser, er .indbyggerantallet.i Kvinnherred stadig gaaet -fremad. Herredet forholder sig i saa henseende som mesteparten af vore kyStherreder. ’Mellem l865 og 1875 var dog fremgangen ubetydelig. Fabrik— og grubedrift. Der findes i Husnes 1 gryn— og kornmøl1e med 5 arbeidere og 2 fabriker for nedlægning af ansjo- vis m. v. med tilsammen 148 arbeidere. I 1894 er desuden anlagt en ansjovisfabrik ved Uskedal. Endvidere findes der et skibsværft med 51 arbeidere i Kvinnherred sogn. Herfra er der blandt andet solgt et fartøi til VadSø og 4 til ISland. Der findes desuden sammesteds 2 jægtebyggerier med tilsammen 24 arbeidere ogi Ølve sogn 1 jægte— og skibsbyggeri med 9 arbeidere. I 0psanger i Husnes sogn er der et skibsbyggeri med vekslende arbeidsstyrke fra 8—50 mand. I Kvinnherred findes desuden, Sagbrug med 3 arbeidere og 1 cirke1sagbrug med mølle med 6 arbeidere. BergverkSdrift findes kun i Ølve Sogn, hvor der i Dale- myrs grube drives paa svovlkis. Arbeidsstyrken udgjorde i 1890 9 mand. Gruberne eies af Lysakers kemiske fabrik. Tidligere var der paa samme sted et kobberverk, Kristiansgaves kobberverk kaldet. Verket blev i 1ste halvdel af det 17de aarhundrede anlagt som jernverk og hed da Lil1edals.verk, da det laa paa gaarden Li1ledals grund. Da malmen viste Sig at indeholde mere kobber end jern, saa interessenterne tabte paa det, fik en af disse, be- falingsmanden paa Bergenhus, Henrik Thott paa egne og med- interessenters vegne i 1647 bevilgning til at lade det nyopfundne verk optage som kobberverk og med huse bebygge. Senere kom det i statholder Ulrik Fredrik Gyldenløves besiddelse; men denne