Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/142

Denne siden er ikke korrekturlest

KVINNHZERRED HEB.BE1). 137 Haugland i Uskedalen. Skyld 21.oå. Største brug 2.V4. Paa Haug-land og andre gaarde i Uskedalen findes der gravhauge. Enkelte af de hauge, der ansees for gravhauge, er dog sandsynligvis rester af moræner eller terrasser. Det øverste parti af saadanne terrasserester viser sig dog undertiden at have været brugt som begravelsespladse. Myklebust. Skyld 23.4o. Største brug 4.s9. . Sandvik, nedre. Skyld 14.9V. De største brug 7.0å og 6.46. Paa den nærliggende gaard Josnes staar der, eller stod i alle fald i l868, en meget gammel røgstue. Ripel. Skyld 6.29, ét brug. Paa de nærliggende gaarde Setl)erg og store Aamvik har der før l82O været levninger henholdsvis af et skibsnøst og af en gammel bygning af svært tømmer med rødt klæde mellem stokkene. Guddal. Skyld 29.28. De to største brug 5.(;2 og 5.09. Her stod fordum en liden stavekirke: Gautdal kapel, der var opført før l860. Dets laas er nu paa Bergens museum. Skeie. Skyld 22.3s. Største brug 3.2s. Paa denne gaard, som paa mange andre af gaardene omkring Kvinn- herredbugten, er der gravfelter. Malmanger prestegaard. Skyld 16.o6, bruges alt af presten. Malmanger hørte i det 13de aarhundrede ind under den adelige sæde- gaard Hatteberg (en del af det nuværende Rosendals hovedgaar ). Ved reformationstiden blev den prestegaard. Gaardens huse havde den gang en noget anden beliggenhed end nu og var sterkt udsatte for skred,’ hvorfor ogsaa flere af presterne undlod at bo paa prestegaarden og foretrak at holde til paa andre nærliggende gaarde I l748 blev prestegaarden atter taget i brug; men den 7de august 1798 kom der et frygteligt skred fra Malmanger- nuten, der ufeilbar-lig vilde have taget prestegaardens huse med, hvis det ikke havde delt sig umiddelbart, før det naaede disse. Nils HertZberg, som dengang var prest, reddede sig med nød og neppe med sin f“amilie. Der var nemlig samtidig indtraadt oversvømmelse paa grund af vedholdende regn, der bragte alle elve og bække til at svulme op. Efter denne begivenhed flyttede presten HertZberg prestegaarden til dens nuværende plads. Indbyg- gerne i Kvinnherred skjød et bidrag af 2l3 rigsdaler sammen til flytningen. Den danske digter Carsten Hauch tilbragte en tid af sin barndom og ungdom paa Kvinnherred prestegaard hos presten Nils Hertzberg. — 0m. Skyld 10.91, ét brug. Bruges sammen med mesteparten af Hatteberg af besidderen af RoSenda1 stamgods. Hatteberg. Skyld 84.99. Største brug 17.v2. RoSendal stamgodS. De dele af Hatteberg og Om, der bruges af stamgodSbesidderen selv, har en Skyld af 31.03. Til RoSendal hører forøvrigt i Kvinnherred herred leilændingsgods af samlet skyld 379 mark 17 øre. Dette leilændingsgodS ligger for største delen i Kvinnherred, Ølve og Hat1eStranden Sogn. Rosen- dals øvrige lei1ændingsgods er beliggende i herrederne Etne, Fjel- berg, Skaanevi.k, Strandebarm, Fuse. 0s, Vikør, Ulvik og Ullensvang.

.

C I sidste halvdel af forrige aarhundrede (syttiaarene) gik der, ifølge presten HertZbergs beskrivelse i Budstikken, i én time 1l skred over presteg9 arden.