Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/146

. KVINNHERRED HER“aE1). 141 Seim. Gaarden tilhørte i begyndelsen af det 16de aarhundrede Thrond Sigurds- søn Rustung og senerehen dennes søn, den navnkundige Kristofer Thronds- søn Rustung, der spillede en fremtrædende rolle i begivenhederne i reforma- tionstiden. Han var erkebiskop Olaf Engelbrektsøns“ betroede mand. Da denne i 1537 maatte flygte fra landet, overtog Kristofer Rustung befalingen over den lille flaade paa 4 skibe, som statholderinden over Nederlandene, enkedronning Maria af Ungarn, havde sendt op til Nor e for at bringe erke- biskopen i sikkerhed. Med toget fulgte ogsaa Kristoferså1ustru, Karen, datter af dekanen i Trondbjems domkirke, Knud Pederssøn Skanke. Paa veien gjorde Kristofer landgang paa Ørlandet og plyndrede Østraat, der tilhørte hans uvenner, fru Inger og hendes svigersønner. Efter at han havde bragt erkebispen i god behold til Nederlandene, fik han kaperbrev, da Nede1—landenes lensherre, keiser Karl 5te, netop laa i kri med Frankrig. Kristofer udrustede 3 skibe og erobrede dermed en hei mængde franske skibe. Men da han ogsaa plyndrede den danske ø Helge- land, forlangte Kristian den 3die ham udleveret. Dette skede ikke; men han flyttede dog til Østfrisland, hvor landets fyrste, Enno den 2den, tog godt imod ham. Herfra foretog han plyndringstog i Østersøen og Nordsøen. I 1539 angi-eh han ogsaa Ryfylke, plyndrede Utsten kloster og stak ild paa bispegaarden i Stavanger. Da dette blev meddelt befalingsmanden paa Bergenhus, Thord Rod, udrustede han med Bergens borgeres hjælp et krigs- skib for at bemægtige sig Kristofer. Han havde først henvendt sig til tyskerne; men disse havde negtet at yde ham nogen hjælp enten med skib eller folk. Ved Lister stødte krigsskibet paa Kristofer, der neto havde bemægtiget sig et skotsk skib. Bergenserne tilbageerobrede det skotske skib; men det lykkedes Kristofer at undkomme med sit eget. I 1542 blev Kristofer Throndssøn ud=1onet med Kristian den 3die og kom til Danm1rk, hvor han i l543 fik stilling som næstkommanderende under Magnus Gyldenstjerne paa en flaade paa 40 skibe, som kong Kristian havde udrustet mod Nederlandene. Kristoffer Rustung foreslog, da de var under Nederlande11es kyst, at man skulde stikke hul paa digerne og lade det flade land oversvømme. Denne dristige plan blev imidlertid ikke iverksat, og da flaaden havde stadige storme at kjæmpe med, kunde den kun udrette lidet. Kort efter blev der sluttet fred. Ved tilbagekomsten forlenedes Kristofer Rustung med Ebelholts kloster i Sjælland og andre godser, hvilken forlening senere I)lev ombyttet med Tryggevelde. Senere fik han ogsaa til foræring en del kronen tilhørende gaarde i Hardanger og Søndhordland. T Kort tid efter opstod der ufred mellem kon en og hertugen af Mecklen- burg. Paa den flaade, som iden anledning løb ud i Østersøen, blev Kristofer Rustung admiral. I aaret 1551 sendtes han og et par andre høvdinger til Island for at tvinge islænderne til at antage protestantismen. Kristofer holdt thing med bønderne paa Nordlandet og modtog deres troskabsed mod kongen, hvorpaa han lagde beslag paa Hole kirkes kostbarheder o førte dem med til Dan- mark. I 1559 var han befalingsmand paa en flaade paa 4 skibe, der under den daværende krig med Ditmarsken blokerede dette landskabs havne. Under og umiddelbart før den nordiske syvaarskrig spillede Kristofer Rustung ogsaa en rolle. I 1563 blokerede han den svenske kyst ved Kattegat og senerehen i det samme aar ledsagede han Peder Skram paa det store dansk- lybske søtog i Østersøen. V Da svenskerne under Claude Collart havde erobret Trondhjem o0— det nordenfjeldske Norge, blev Kristofer Throndssøn, Herluf Skave og CKnut Stenssøn sendt op til Trondhjem med en flaade for at fordrive fienden. Ved deres ankomst var imidlertid svenskernes kortvarige herredømme allerede ffhørt. Kort efter maa Kristofer være død. I 1565 nævnes hans hustru fru aren som enke. Da Kristofer var afgaaet ved døden, tilfaldt gaarden hans datter Margrete, der først var gift med Jørgen Pederssøn Staur til 0nareim, dernæst