Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/148

C W KVINNHERRED HERaE1). 148 mand over Bergenhus amt. Ved hans død (23de november 1723) faldt Rosendal tilbage under kronen. Ved skjøde af 26de marts 1725 overdroges godset til statholder Ditlev Vibe, ridder af Elefanten, for en kjøbesum af 20000 rdr. og efter dennes død (173l) solgtesÞdet af arvi“ngerne til Vibes svoger eheimekonferenceraad Christian Lerche;. der solgte det til konsistorialraad, fictor theologiæ Edvard Londemann. s W Edvard Londemann, der paa 11ioders side nedstammede fra Vinlands opdager Thorfinn Karlsevne, blev titulær biskop og adledes 29de januar 1749 med navnet Rosenkrone. Han oprettede derefter under 9 september s. a. af godset et stamhus for sine børn og descendenter paa den betingelse, at —stamhuset ved hans af koms uddøen skulde tilfalde Kjøbenhavns universitet og af samme opre1—tes et collegium academicum for dueli e stu“derende. I 1749 afgik biskop Londemann de Rosenkrone ved (§øden, og stamhuset tilfaldt derefter hans yngste søn af sidste egteskab, Markus Gerhard Londemann de Rosenkrone Denne blev den 7de juli 1773 optagen i friherrestanden, fik under 29de december 1779 bevillin paa, at stamhuset Rosendal maatte føre titel af baroni li esom før 1725. ll?arkus Gerhard de Rosenkrone boede —ikke paa Rosendal. Igsine yngre aar var han gesandt ved forskjellige fremmede hoffer, og senerehen var an bosat i Kjøbenhavn, hvor han i kort tid under det Guldbergske styre var chef for det udenrigske departement. Han døde 5te december 1811 som geheimekonferenceraad og greve samt ridder af Ele- fanten. Da M. G. Rosenkrone ingen livsarvinger havde, blev den under 29de december 1779 udfærdigede bevilling ved nyt kongebrev af 21de april 1809 udstrakt til de efter ham til stamhuset berettigede, der skulde føre titel af baroner. Ved Rosenkrones død tiltraadte hans søster fru Maria Margreta v. Hofls sønnesøn, major Kristian Henrik v. Hoff af holStenske infanteriregi- ment, odset og erholdt under 3die februar 1812 bevilling paa at kalde sig baron §IoflCRosenkrone. Siden Axel RosenkrantZ’s død var han —den første af godsets besiddere, som selv boede der. Ifølge adeIsloven af late august 1821 ophørte titelen baron og baroni ved baron K. H. Rosenkrones i Kjøbehavn 5te november 1837 indtrufne død. Der blev nu reist spørgsmaal, om stam- huset skulde tilfalde datteren Edvardine Reinholdine, der var født, før adels- loven udfærdigedes, eller sønnen Markus Gerhard, der.var født efter. En betænkning af det juridiske fakultet, der afgaves under 28de mai 1838 af- gjorde sagen derhen, at sønnen ifølge stamhusbrevet var den nærmest be- rettigede til besiddelsen. Naar biskop Londemanns descendenter uddør, vil retten til eiendommen, der ved stamhusbrevet af 1749 skulde tilfalde Kjøbenhavns universitet, ifølge 5te artikel af opgjørelsesakten af 20de april 1820 ove1—føres paa det kongelige norske Frederiks universitet. g I 1856 besøgte Karl den l5de som kronprins Rosendal. Mæl. Skyld 25.v4. De fire største brug 6.29 hver. Her skal fordum have staaet en kirke, bygget før 1360. Nedrivelses- tiden kjendes ikke. Traditionen vil vide, at Stenene af kirkens ruiner skal være brugt til opførelsen af Rosendals nuværende bygning. Skaale. Skyld 34. Største brug 8.9s. “ Ved Skaale var der i l82O nede „ved søen levninger af et skibsnøst 40 m. langt og 20 m. bredt Paa den uærlig ende gaard Vang fandtes der et lignende nøst. Gaarden kaldtesi den æ åste matrikul lagmandsresidents, hvorfor Kraft antager, at lagmanden for Gulathings lagdømme boede her, indtil lagmandsstolen i slutningen at forrige aarhundrede ophævedes. Nes. Skyld 23.94. De to Største brug 4.23 hver. I nærheden ved søen findes en ualmindelig stor jættegryde 7 å 8 m. tværmaal og omkring-6 m. dyb. g