Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/152

iKVINNI—IERRED HERBE1). “14 7 har sine kilder i Folgefonnen, er vandrige; men, som det stadig er tilfældet med bræelve, ujevne. Der foregaar nu hver sommer regelmæssig slædeskyds fra Gjerde til Tokeim og fra Sundal til Buer. Fra Folgefonnens sydlige parti har man en vid udsigt. Man ser ud over hele Folgefonnens snehav og mod nord skal man i klart veir kunne se Justedalsbræen. Mod nordost og øst ser man Hardangerjøklen, hele Hardangervidda med Haarteigens cylinder- formede taarn, og ligeoverfor, hinsides Sørfjorden, Ringedalsvandet, Tyssestrengene og det øverste af Ringedalsfossen. Mod vest rager Melderskin op over de andre fjelde og bag den ser man fjeldene helt til Bergen, Søndhordlands øer og den vidtstrakte skjærgaard og hinsides denne mange mils ud over havet. Navnlig i aften- belysning skal udsigten mod vest være storartet. Af og til kommer der ifølge en gammel bygdefortælling med de elve, der springer ud under Folgefonnen, tiner, kar, ringe og andet husgeraad. Hvis der ligger noget til grund for hvad der fortælles, saa er disse sager tabt af folk, som har færdedes med bør eller kløv- hest paa bræen. Gjenstandene er faldt ned i en revne eller er sunket ned i sneen, indtil de ved den stadige smeltning fra neden har naaet bunden af bræen og er da blevne ført videre af det vand, der risler frem under denne. Men det tør være saadanne fund af hus- geraad, der har foraarsaget det sagn som gaar, at der, hvor bræen nu ligger, i sin tid skulde have været bebyggede dale og endog have ligget syv prestegjeld, der blev begravede under et frygteligt snefald. Der ligger Selvfølgelig ikke et sandt ord til grund for dette sagn. Peder Olausen fortæller i 1632 i sin Norges beskrivelse blandt andet, at Folgefonnens egentlige navn er Fuglefang. Paa fonnen, siger han, findes der nemlig en mængde fugle af forskjellig farve, hvide, sorte, grønne, gule, røde o. s. v., som holder sig i revnerne. Han mener, at der syd for Dovre kun findes to fjelde, som kan maale sig med Folgefonnen i høide, nemlig Gausta o JukletÏjeld (rimeligvis Hardangerjøklen). “ I tidligere tid havde folk, der ikke var vant til at færdes paa fonnen, de mest overdrevne forestillinger Om denne. I en gammel indberetning fra 1626 fortælles der saaledes, at fonnen er saa haard, at en uskoet hest ikke en gang midt om sommeren kan fæste fod der, og at den er saa kold, at mennesker ikke en gang om sommeren kan udholde den sterke kulde. Ifølge Jonas Ramus’s Norges Beskrivelse, der fra forfatterens haand var afsluttet 171ð, men først tryktes et snes aar bagefter, var det forbudt at fare over Folgefonnen mellem Bartholomæi (24de aug.) og Korsmesse om vaaren (3. mai), fordi »naar ny sne kommer og skjuler sprækkerne, kan folk der ofte blive borte.« (;óIve og I—Iat1estranden. Topografi. Ølve og Hatlestranden sogne paa Vestsiden af Hardangerfjor- den bestaar væsentlig af lave, skogbevokSede aaser. Var det ikke for de ege, som hist og her vokser, vilde aaspartierne paa denne kant minde ganske om aaspartierne i de øst1andSke fladbygder. Skogen er overalt sterkt medtaget, og ko1lerne og høiderne er mange steder næsten skogbare, medens den i dalens gror noget mere