Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/157

I I52 — lSøNÐRE BERGENHUS Anm. “ Som man “ ser, er indbyggerantallet gaaet stadig frem indtil 1875. Efter denne tid har det staaet stille. “ — g — Z Fabrik— og grubedrift m. V. Grubedrift findes for tiden ikke i Strandebarm. I 60—, 70— og 80—aarene dreves derimod paa svovlkis saavel paa Gravdal, syd for Mundeimdalen, som ved Øiar- havn paa Varaldsø. Driften var i sin tid temmelig betydelig. I 187O arbeidede der saaledes 143 mand. I 1888 blev gruben paa Varaldsø StanSet. Gruben paa Gravdal var allerede indstillet før. Gruberne dreves af et engelsk kompagniW. I ældre tider var her jerngruber. Allerede i 1636 skal der ved Gravda1. være brudt jernmalm, der blev sendt til jernverkerne paa østlandet. En del kalksten findes paa gaarden Solbjør,’ men benyttes ikke. Der findes ogsaa heller og klæberSten i herredet. — l Egentlig fabrikdrift findes ikke i Strandebarm. Derimod drives der et temmelig udstrakt baadbyggeri. I 189O udgjorde værdien af byggede baade “19‘50O kr.„ et beløb, der omtrent svarer til gjennemSnitSSalget for de senere aar. Dette baadbyggeri er af gammel oprindelse. Allerede i en herredSbeSkrivelse fra 1743 omtales baadbyggeri som en af næringsveiene i Strandebarm. Ogsaa mindre fartøier som jagter bygges af og til. I en amtSindber;et- ning af 1827 omtales ogsaa-baadbygningen Som betydelig. Baadene solgtes til Bergen, Stavanger og Nordhordlands kystdistrikter. SkibSfart. Strandebarm havde i 1893 31 fartøier paa tilsam- men 1279 tons drægtighed og 109 mands besætning. SaltVandSfiSket. Der drives intet fiskeri til salg.1 Af amtets Storthing-smænd har distriktslæge, senere Stads- fysikus i Bergen Ole Jakob Louis Sparre været fra Strande- barm. Han repræsenterede amtet paa Storthinget 1874—76. Han var født i KriStiania. Topogr-afi. O . HerredetS f astland bestaar, fraseet en liden landstrimme1 paa øStsiden af Hardangerfjorden, af kystStrækningen vest for fjorden mellem HatleStranden i Kvinnherred og Tørvikbygden i Jondals herred. Den sydligste del af denne kyStstrækning er opfyldt af lave, i sit øverste parti for det meste skogbare koller og er omtrent af samme natur, som aaSlandskabet søndenfor i Ølve og Hatlestranden sogn. Langs kysten er der kun hist og her en spredt bebyggelse. Ved Mundeim, nord for denne strækning, trænger en snever, men vel- dyrket dal, omgivet af bratte, løvrige, men ikke synderlig høie fjelde op fra søen til Skogseidvand i FuSe. Kyststrækningen nordenfor denne dal er frodigere end den søndenfor1iggende. Fjeldskraa- ningerne og tildels bakkerne og Wfje1dknauSerne nede ved stranden