STRAN1)EBARM OG vARAI‘1)sø HERBE1). 153 bugner af en rig vegetation af furu— og løvtrær; navnlig er der en overflod paa hassel. i — Bebyggelsen, der i den sydligste del af dette parti fremdeles ligger spredt, bli-ver tættere —og tættere, og. ved bunden af Strande- barmbugten er der en sterkt befolket bygd. Udenfor denne del af kysten ligger der en række af holmer og smaaøer. l Fra bunden af Strandebarm gaar der trende korte i sit nederste parti bebyggede dale op mod nordvest Og nord. Den vestligSte af dem, WStranddalen, der trænger op mellem høie og bratte fje1de, stiger lidt i Sit nederste parti, men er længere oppe paa lange strækninger saa flad. at elven i flommen og efter regnveir overSvømmer bredderne. Disse bruges derfor kun til slaatteland; men er forresten, naar undtages lige ved dalmundingen, ubebyggede. “ A “ . Engedalen er meget kuperet og stiger hele tiden raskt op mellem jævnt Skraanende aase. Fra bunden af denne daler der en lav overgang mellem sætre og spredt løvskog til Neteland, den øverste gaard i Steinsdalen i Vikør. Hau“kaasen, vest for Eng-edalen er næsten iWsin hele høide græsbevokset. Det samme er tilfældet med Fagrafjeld. Øst for Engedalen gaar der endelig op en tredie, kort be- bygget dal, Thordalen, ogsaa mellem jevnt Skraanende aaser. Kyststrækningen fra bunden af Strandebarmbugten og øst- over til Ljonestangen ved grænsen af Tørvikbygden har en lidt mere spredt bebyggelse end partiet omkring bunden af Strandebarmbugten; men skogen, der naar helt ned til Søen, er endnu tættere og frodigere end længere syd paa. Aaserne er ]ave og hæver sig først et godt stykke ind ilandet til nogen større høide. 0veralt fra gunstig beliggende Steder i Strandebarm ser man Folgefonnen. Denne omstændighed i forbindelse med den rige vegetation gjør Strandebarm til en af de smukkeste trakter i amtet. Den’ lille del af herredet —— væsentlig bestaaende af gaarden KysneS, — der ligger paa øStSiden af fjorden, har ganske Samme natur som de tilstødende strækninger af Jondal og Kvinnherred. Der findes en del hjort iStrandebarms skoge; men der klages over, at den hurtig minker paa grund af uvittig og ulovlig jagt. I en indberetning fra 1743 klages over, at hjorten i Strandebarm den gang var udryddet af bjørn og ulv. VaraldSøen er i sit Sydligste parti temmelig flad og godt dyrket, og løvvegetationen er overordentlig frodig. Paa den øvrige del af øen, der er fyldt med høie fje1de, findes der kun et par gaarde langs kysten. Østsiden af øen og dens indre partier er ret godt forsynet med furuskog. Paa Vestsiden derimod er fjeldene nøgne og golde. .
Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/158
Denne siden er ikke korrekturlest