Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/160

O STRANDEBARM OG VAB‘ALDSØ HERRED. 155 Myrer. De myrer, der findes, er af ringe udstrækning. . Kyst og fjorde. Fjordens bredde syd for Strandebarmbugten er 7 km. Længere nord mellem Ljonestangen og-Jondal er den kun 1 a 2 km. Dybden er straks syd for Ljonestangen 631 m, Længere mod sydvest udenfor Strandebarmlandet er den 857 m. Fjorden danner et sund, nemlig Bondesund, mellem Varalds- øen og fast1andet. Det er i sit nordligste parti 1 og i sit sydligste 1IZ2 km. bredt. Det har i sit sydligste parti en dybde af 499 m., isit nordligste 185 m. Fjorden danner to bugter i herredets vestlige de1, en liden ved Mundeim, J ægteviken kaldet, og en stor og vid bugt længere nord, Strandebarmbugten. Kommunikationer— 1. Fra Mundeim ved J ægteviken gaar der en ganske god, men smaabakket bygdevei til Skogseid- Vandet i Fuse. U . 2) Fra Dyvik gaard 7 å 8 km. nordøst for Mundeim gaar der en smaabakket, men god bygdevei til Strandebarmbugten. Derfra fortsætter den som ny chaussebygget, men smal bygdevei 3 a 4 km. langs nordsiden af Strandebarmbugten. Det er meningen, at veien skal oparbeides videre til J ondal herreds grænse og derfra videre, indtil den støder sammen med Veien i Vikør. 3) Fra vei 1 tager der ved bunden af Strandebarmbugten af en overordentlig bakket gaardvei, der fører op til den øverste gaard i Engedalen. 4) Der gaar fra vei 1 en ganske god og fuldt kjørbar gaard- og sætervei af til prestegaarden og videre flere ki1ometer op igjen- nem Stranddalen. i “ Merkelige gaarde og steder-. Her bliver som regel ikke medtaget andre gaarde end de, hvor det største brug har en skyld af 6 mark eller derover og som altsaa skulde have en salgsværdi af 9000 kr. eller mere. I 8trandeb-arm sogn. Strandebarm kirke er en trækirke med 6OO siddepladse. Den er bygget i 1876. Den ældre kirke, der blev nedtageti dette aar, var bygget i 1661. I dette aar nedbrændte nemlig den ældste kirke, som var bygget før p1329 og som ifølge kaldSbogen var en prægtig stavekirke. Det røde alterklæde og døbefunden skriver sig fra 1708—-10. Paa loftet staar den gamle prækeStol og et krusifiks, begge fra 17de aarhundrede. Et gammelt alterskab er forsvundet. . Sagnet fortæller, at by§1ingen af den ældste kirke oprindelig blev paa- begyndt af tre brødre paa ru; men da den tredie broder ikke var enig i valget af tomten, brændte han den halvfærdige kirke ned. De to andre brødre dræbte ham derfor, men maatte til straf give kongen sit gods, da de var færdige med kirken. I kirkegaardsgjærdet laa fordum en gammel sten med runeindskrift fra ældre jernalder. Den er nu i Bergens museum.