Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/166

TYSNES HEBBE1). 161 SaltVandsfiSket.’ Af brisling— og smaasildfisket har udbyttet i femaaret 1888—92 været gjennemsnitlig 650O kr. aarlig, af laks- og søørretfikset 4OO kr. og af hummerfisket 1600 kr. Mest ujevnt var brislingfisket, der i 1892 ikke gav noget udbytte, men i 1891 paa det nærmeste 13 OOO kr. Af øSters er der i de sidste tre aar solgt for henved 1O O()0, 5000 og 2000 kr. Dette udbytte skyldes vistnok de anlæg for øStersudklækning, der paa foransta1tning af Sel- skabet for fiskeriernes fremme for nogle aar siden blev anlagt i herredet, -nemlig anlæggene i Seløpollen og i Espevik-pollen paa øst siden af øen. Fra Tysnes deltager ikke befolkningen som fiskere i de store fiskerier i Lofoten og andre steder. Derimod reiser de i egenskab af handelsmænd med sine jagter til fiskepladsene. Mange lægger sig herved ikke ubetydelig formue tilbedste; men der lides ogsaa af og til store tab. For et par aar Siden skal saaledes Tysnes paa denne trafik have tabt over 200 OOO kr., efter enkeltes sigende endog 4OO OOO kr., hvilket dog vistnok er meget for høit anslaaet. Af amtetS Storthing-Smænd har følgende været fra Tysnes: Premierløitnant Christopher Stenersen Gollin, der repræsenterede amtet i 188O. Han var født i Gran. A Sorenskriver O. M. Dahl i 1868—69. Han var fødti -Solum. — ’I’opografi. Tysnes herred bestaar af ’I’ysnesøen samt flere mindre øer, — ialt 174 — og en liden del af fastlandet øst for Tysnesøen. Tysnesøen er en trekantet ø. hvis spidse vender mod Syd. Den er 197.71 km.2 med 3597 indb. Det nordligste parti af øen er et kuperet landskab, opfyldt af fje1de, der er golde og skogbare og har høifjeldskarakter. Bebyggelsen findes her udelukkende langs en kystrand, der navnlig paa øStsiden af fjeldene er ganske smal og— paa sine steder næsten helt forsvinder; men er dækket med en overordentlig frodig vegetation, i nord af furu —i preste- gaardsskogen findes mange store trær —, i øst af en veksleude mangfoldighed af løvtrær. De høieste fjelde her er Tysnessaata i nord og Hovlandsfjeldet i øst. Hovlandsfjeldet falder med sine høie, yderst stei1e, paa sine steder næsten lodrette sider brat af mod kySten. Dets skarpt fremtrædende ryg “med den steile brink mod nord sees fra alle aabentliggende p1adseri Skaanevik, Fjel- berg, Kvinnherred og andre steder i den sydlige og sydøSt1ige del af fogderiet. Baade fra Hovlandsfjeldet og fra Tysnessaata har man et udmerket overblik over Søndhordland og de tilgrænsende dele af Nordhordland og Hardanger. Udsigten fra Hovlandsfjeldet skal være den frieste. Fra Tysnessaata ser man hele egnen nedenunder som et landkart. Mod nord og nordvest ser man ret under sig Tysnesøens nordkyster med de udenfor1iggende skog-bevoksede øer og hele Bjørnefjorden, og længere borte eReksteren, øerne i Sund, Sartorøen, 0s og 0sdalen, Samnangerfjorden, fjel Søndre Bergenhus amt. P 11