Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/169

164 Søm)BE BEaGENHUS Anm. Fjorde, kySt m. V— Alle de beboede smaaøer, der findes rundt Tysnesøen, er skilte indbyrdes og fra hovedøen ved ganske trange sund. De større og vigtigere sund og fjerde i og omkring herre- det er følgende: B jørnefjorden, nord for Tysnesøen og Reksteren, er fra 6 til 1O km. bred. Dybden paa denne Strækning er fra 386 til 602 meter. Loksund mellem det nordøstlige af —Tysnesøen og fastlandet er et ganske smalt Sund, der er mellem IZ5 og 1 km. bredt og fra 56 til 173 meter dybt. Loksunds egentlige navn er Laufsund. Den skal have faaet det navn af sine bratte, løvrige kyster. Løv- vegetationen er dog nu paa flere steder temmelig sparsom. Hardangerfjorden (Husnes— og Kvinnherredfjorden) har me1lem.Tysnesøen og Kvinnherred en bredde af 9 km., mellem Aanuglen og Kvinnherred en bredde af 8 km. Dybden dreier sig om 450 meter. — Langenuen, der skiller Tysnesøen og Reksteren paa den ene Side fra Stordøen og Hofteren paa den anden, er et vidløftigt Sund, der er omtrent 25 km. langt og I a 3 km. bredt. Det er fra 839 til 395 meter dybt og i det nordlige paa grænsen af Bjørnefjorden er det endog 565 m. Paa vestsiden af Tysnesøen gaar der to viker ind. Søreid- viken, der trænger ind fra nord mod syd og er 7 km. lang, og Søreidvaagen, der trænger ind fra syd mod nord og er 5 km. lang. De skiller den vestenfor liggende halvø“næsten ganske fra den øvrige ø, da der ikke er mere end et lavt eid paa mellem 1 a 2 km. mellem deres bund. Tiltrods for sin sneverhed fryser Loksund a1drig, ligesaalidt som Langenuen. Mellem Reksteren og TySnesøen skal det derimod kunne hænde, at man kan gaa over isen. Sundene her, navnlig Langenuen og Loksund, er bekjendt for sine farlige kaStevinde. . Kom1nunikationer. 1) Fra bunden af Søreidvaag paa Tys- neSøen gaar der en ganske god bygdevei forbi Onareim kirke til gaarden Dalland og videre til Vaage ved nordkysten af øen. 2) Fra Dalland gaar der en bygdeVei østover langs nord- siden af øen til Homlevik gaard. 3) Fra 0pdal kirke gaar der en bygdevei til Vermedal i Vermedalen. 4) Fra Nymark paa øStSiden af øen gaar der en bakket men forøvrigt god kjørevei forbi Onareim kirke. Den stanser straks syd for kirken, men holder nu paa at forlænges til bunden af Flakkevaag mellem Skorpen og Tysnesøen. 5) Fra denne vei gaar der ved kirken en kort vei opigjennem Soleimsdalen til gaarden Medalen. 6) En kort bygdevei gaar tvertover det nordlige af Reksteren