Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/173

168 SØNDRE BEB.GENHUS A1uT. brudstykker er maaske faldt ned i søen. Den lange t-id, der gik hen mellem det tidspunkt, da man saa meteoret springe, og det tidspunkt, da man hørte knaldet, viser, at det maatte være langt borte. Efter dr. Reusch’s bereg- ninger har meteoret, da det sprang, maaske været 20 å 80 kilometer oppe i luften. (Nyt magaZin for naturvidenskaberne 29de og 80te bind). Der kjendes foruden Tysnesmeteoret kun to fund af meteorer i Norge, nemlig et meteor, der faldt ned i Ski paa Follo den 27de december 1848, og et, der blev fundet i 1892 paa fjeldet ved Grjot1ien i Skeaker. I nærheden findes et stort gravfelt. I 1838 fandtes her 15 runde hauge, 5 langhauge, 6 stenringe og 7 bautastene fra henved 1 til over B meters høide. Desuden var en henved 4 meter høi bautasten brugt til bryggesten. Denne var bleven nedtaget, da stedet brugtes som eksercerplads, og den laa i veien. Der er endnu en del af fortidslevningerne paa dette sted tilbage. Det er meget ærværdige gravhauge. De er fra den ældre jernalder og er sand- synligvis fra fire eller fem hundrede aar efter Kristi fødsel. Der laa ogsaa forhen paa samme sted en rullesten, som man brugte som løftesten for at vise sig styrke. Denne sten er nu flyttet op til den nærliggende gaard Mælan . “ Onareim. Skyld 24.o6. Største brug 3.s3. Gaarden omtales allerede i middelalderen Under Haakon Haakonssøns regjering spillede en Sigurd af Onareim en fremtrædende rolIe. Saaledes aabnede han 1217 mødet paa Kristkirkegaarden i Bergen, hvor Haakons kongevalg stadfæstedes, med en tale i Gulathingsmændenes navn. Senere ved det store rigsmøde i Bergen 1223, hvor Skule jarl erholdt en trediedel af landet, optraadte han som kong Haakons raadgiver. I den sidste del af middelalderen og i reformationsaarhundredet var Onareim adelig sædegaard. Saaledes skriver rigsraaden Anders von Bergen, der levede under kong Hans’s regjeringstid, sig til denne gaard, der senerehen, efter reformationen, tilhørte den danske adelsmand Jørgen Pederssøn Staur, der var bleven adlet 1527, havde en forlening paa Søndhordland og var gift med Kristofer Throndssøn Rustungs datter Margreta i dennes første egteskab. Efter Jørgen Pederssøns død maa den — sandsynligvis ved pantsættelse til uadelige — have ophørt at være adelig sædegaard. Omkring 163O oprettedes den paany som saadan af adelsmanden Bertel Lauritssøn af den danske slegt— Hørby, der havde Hatteberg i forpagtning, til sædegaard, gik ved hans død over til hans enke, Anna Mundt, hvis broder, Iver M—.Þndt, afhændede den til Axel Mouat med adelig frihed. —Efter Mouats død eiedes den (1665) af dennes svigersøn Ludvig RosenkrantZ, og til dens underbrug hørte da gaardene Elsaaker og Barmen. I begyndelsen af det 18de aarhundrede tilhørte den §eneral-toldforvalter Johan Ga1—man i Bergen. Senere blev den delt i flere rug. I slutningen af det 18de og begyndelsen af det 19de aarhundrede eiedes halvdelen af gaarden i en længere aarrække af krigskommissær Dahl og senere af dennes enke. I middelalderen fandtes der paa denne gaard et gilde, der var indviet til St. Olaf, og som eiede en del jordegods. Dens skraa, der blev opsati aaret 1394, er fremdeles bevaret. 3 km. syd for Onareim ved gaarden Flakke ligger et kalkbrænderi. Elsaaker. Skyld 8.Ö2. Største brug 4.30. Tilhørte i reformationsaarhundredet Kristofer Rustungs datter Margreta, der først var gift med den under Onareim omtalte danske adelsmand Jørgen Pederssøn Staur, siden med Amund Lauritssøn Dahl til Sandviken og Malkenes. genere (1624) laa gaarden under Sandviken og i aarene 1639—65 under nare1m. Espevik. Skyld 3.s4, ét brug. I nærheden ligger EspevikpolIen, hvor der drives østersudklæknindg. Pollen har en læng e af omtrent 3O0 m., en bredde af 2O0 m. og en dyb e