Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/184

— STORD HERBE1). 179 men 49. Den Stord tilhørende del af Stordøen og Huglen er hen- holdsvis 119.äo— km.2 med 2119 indb. og 8.3e km.2 med 98“indb. Af de øvrige øer-udgjør Foyenø O.92 km.2 med 28 indb. Storsø 0.22 km.2 med 11 indb. — De andre øer er ubeboede. Stordøens sydlige og østlige parti er et skjønt1andskab, dækket af store, men sterkt medtagne furuskoge, hvoriblandt der dog findes mange høie og smukke trær. Var det ikke for den store rolle, løvvegetationen, navnlig eken, spiller rundt gaardene, kunde man paa mange steder tro sig hensat til Vestmodum eller et andet østlandsk Skoglandskab. Der findes paa denne del af øen paa alle kanter gode, om end noget bakkede kjøreveie. Fra gunstig belig- gende steder paa disse ser man efter omstændighederne enten-ud over den sydlige del af Stordøens bølgeformige 1andskab og øerne i Hardangerfjorden med Kvinnherreds a1per og Folgefonnen ibag- grunden eller ud over Valestrand, Sveen, Moster og Bømmeløen og omliggende holmer og skjær helt ud mod det aabne hav. Gaar- dene og grændene, der ofte ligger isolerede i skogen, danner paa sine steder de skjønneste afsluttede 1andskaber, omgivet af løvklædte bergknauser og høie og bag disse paa alle kanter naaleskog, medens de steile i sitVøverste parti nøgne fjelde Mænderne og Staavego1vet rager op i baggrunden med sine graasorte vægge. I den nordostlige del af herredet falder Mehammersaata med bratte Skraaninger af mod Langenuen og efterlader kun hist og her nogle bakkeskraaninger til bebyggelSe. Den del af Stordøens fjelde, der hører til Stord herred, Mænderne. Staavegolvsfjeldet og Meham- mersaata er paa den mod Stord vendende side kun lidet indskaaret af skar og kløfter. Paa den øverste rand af Mænderne er der en række af smaa bergknauser. Umiddelbart syd for Mænderne ligger de to aase Dyviksaaten og Udsletfjeldet, der falder temmelig brat af til alle sider. — . Mehammersaata og Staavegolvet sees langt ud paa havet og bruges som sømerker. — Huglen er allerede omtalt under Fje1berg. Der findes paa Huglen, ligesom paa den nærliggende ø Skorpen i Tys- nes og flere af de omliggende øer, mange bække, der forsvinder i jorden og først kommer frem langt nedenfor-. Hullerne, hvor de forsvinder og kommer frem, er dog i reglen i ke store, og man kan intet sted følge bækken under jorden. En af de mest bekjendte huller paa Huglen er Asbjørnshullet, et andet; hul, hvor en bæk forsvinder i jorden, ligger paa gaarden Brandvik. Her ialdt der for nogle aar siden en okse ned og slog sig ihjel. For at hindre lignende uheld har man dækket en del af hullet med en stor stenhelle. En hule, lllortehullet, antagelig 12 m. høit og 15 m. langt, ligger i høide med søen, og man kan ro derind med en fæ1’lDg. Z De øvrige øer er lave,Wbjergrige og tildels Skogbevoksede. I—Iøidef0rh0ld. Fra Stordøen har man kun følgende paalidelige høidemaal: