Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/187

182 O sør-man BEBGE1vHUS mr. I nærheden paa gaarden Hage er der en meget stor rokkesten. Paa samme gaard er der et betydeligt gravfelt, hvor der har været et Snes gravhauCe og en stenring. De fleste af disse, om ikke alle, er dog nu udkastede. (?gsaa paa den nærliggende gaard Hysingstad er der gravhauge. Vatne. Skyld 15—12— De to største brug 3.v8. Vatne var forhen adelig sædegaard og tilhørte i slutningen af det 14de aarhundrede Svale J onssøn Smør. Han var gift med Sigrid Gunnarsdatter Kane, der var beslegtet med det sidste skud af den gam e Ænes-æt. I det 16de aarhundrede kom den ved hans ætling Kristina Thorsteinsdatters gifter- maal med Erik 0rmssøn i den Ormske families eie, idet den i den sidste halvdel af aarhundredet tilhørte sønnen Erik Orm den unge, der var gift med Kristofer Throndssøns datter Magdalena Ved deres datter Annas gifter- maal med Otte Thomassøn Orning, gik den over til familien 0rning, idet den eiedes først af deres søn admiral Erik 0ttesen 0rning, der fra 1634 var befalingsmand over Halsenø kloster og Hardanger len, og var gift med sit sødskendebarn Karen Andersdatter Mouat fra Hovland. Erik Orning var hyppig anvendt som skibshøvedsmand i kampene mod de fribyttere, der hjem- søgte Nordsøen; ogsaai andre erender blev han meget brugt. Paa hans embedsfærd var der stadig noget at udsætte, og i 1641 var han i kongelig unaade. Under krigen 1643—45 var han i den grad uheldig overfor hol æn- derne, at kon en gav ham afsked. Han døde 1645. Vatne arvedes derefter af hans enke §aren Mouat og senere af sønnen Bernt, der i den senere del af sit liv benævnes »admiral for galeierne(, og skal have været en duelig sømand. Han var gift med Børge Juels datter Sidsel. I 167O—aarene (eller muligens noget tidligere) gik gaarden over i baron Ludvig Rosen- krantZ’s eie. Senere tilhørte den Johan Frimann, der var forvalter over Halsenø klosters gods, og dennes sønner Henning Frimann, lagmand, senere amtmand i Stavanger, og provst Villum Frimann, der 1714 og 1717 afhæn- dede sine parter til presten Volqvar Hansen Smith, hvis enke Maria Skaktavl eiede den endnu i 1739, da den allerede for længe siden havde tabt sine adelige privilegier. v Aadland. Skyld 12.B1. Største brug 3.22. Aadland, øvre, tilhører fremdeles for en del en tidligere adelig“familie, der kan følges langt tilbage i tiden. I aaret 16lO erhvervedes den ved mage- skifte mod gaarden Kjerland af Erik J onssøn, en søn af den oftere omtalte Jon Gautessøn og Elina Eriksdatter til Valvatne og Lokne, der var beslegtet med familierne Rustung, Orm, Orning m. fl. I nærheden staar en stue af svært tømmer, rimeligvis ældre end reforma- tionen. Stuen har endnu ljore i taget. Den eies og vedligeholdes af for- eningen for norske fortidsmiudesmerkers bevaring. Det fornødne beløb til indkJåb af stuen blev skaffet tilveie ved sammenskud af flere mænd i Stord herre . “ Løning. Skyld 8.23, ét brug. Lil1ebø, øvre og nedre. Skyld 11.33. Største brug 5.46. “ Ved øvre Lillebø findes der svovlkisgruber. Kisen udføres over Sag- vaagen paa Vestsiden af øen. Her ligger li eledes en dynamitfabrik. Dyna- mitfabriken sprang for nogle aar siden i §uften, hvorved bestyreren og to mand dræbtes. Den er senere gjenopbygget. 0rninggaard. Skyld 15.v9. Største brug 6.11. Var oprindelig prestegaard, men blev i 1648 ombyttet med den nu værende. Siden beboedes gaarden af skibshøvedsmand Bernt 0rnings moder Karen Mouat, og efter hans død af hans enke, fru Sidsel Juel. Efter disse beboere fik den 1 daglig tale navnet Fruegaarden, som fremdeles er g;jængS. Efterat være kommet ud af den Orningske familie og have tabt sine adelige