Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/188

SVroBÐ HE:a:aED. 183 rettigheder har den indtil den nyeste tid stadig været eiet af embedsmænd: stiftamtskriver Seehusen, oberst Fredrik Green, sorenskriver J . Randulff, provst Edvard Christie og biskop Hagerup. Æ1tlinge af denne sidste besidder 1remdeles det største brug. I nærheden ligger strandstedet Lervik med 57 beboede huse og 398 indb. Stedet, hvor der blandt andre bor flere handels- mænd og haandverkere, har en ganske kort gade, men er forøvrigt ikke bymæssigt bebygget og har hverken brolægning eller fortoge. I nærheden paa Guldberget er der en gammel kobbergrube. n Langeland. Skyld 8—76, ét brug. Paa denne og nærliggende gaarde er der gravfelter. En og rimeligvis flere af gravhaugene skriver sig helt fra broncealderens tid og er saaledes over 2000 aar gamle. Paa nordre Bjelland, straks nord for Lange1and, fiudes der 4O a 50 m. fra veien og henved 3 m. over middels vandstand nogle mur- ]evninger, der kaldes Thorsteins kjørkjø og antoges for at være levninger af en gammel kirke. Ifølge undersøgelser af r. I. Ross skal dog murene — lang- murene er 31 a 32 m. lange — ikke være ruiner af en gammel kirke, men snarere af et skibsnøst. Vandet maa i saa fald den gang have gaaet høiere op end nu. Valvatne. Skyld 16.39. De Største brug 8.2o og 6.96. Valvatne var i fortiden beboet af adelsmænd og eiedes i det 16de aar- hundrede af Erik 0rmssøn (Orm), der var gift med Kristina Thorsteinsdatter, en ætling af Svale Jønssøn Smør og datter af en Thorstein til Vatne og Valvatne. Disse gaarde blev herigjennem tilbragt den 0rmske familie. Efter Erik Ormsøns død (1564) gik gaarden over til datteren Elina Eriks- datter, der skriver sig til Valvatne og Lokne, senere til Kjerland i Kvinn- herred. Hun var gift med Jon Gautesøn til Sveen i Finaas og døde 1609. Siden gik den over til Elinas broderdatters æt, den fra Danmark inflyttede familie 0rning. I 1665 tilhørte den admira1 Orning, der brugte den som avlsgaard under Vatne. Kaarevik (skibredet hed i midten af det 1c5de aarhundrede Karavika sk“1;m“eiða). Skyld 5.ås, ét brug, er for— tiden soren- skrivergaard. Ved Kaarevik vokser der pragtfulde linde og hestekastanier. Her ind- tog skotterne fordum trælast. “ Eldøen. Skyld 10—17— Største brug 5.08. p Fra begyndelsen af det 16de aarhundrede dreves der fra Hordaland en betydelig trælasthandel med skotterne, der af hentede træ1asten i egne skuden Paa Stordøen anlagdes der af hensyn til denne handel et toldsted i Eldø- sundet, Søndhordlands toldsted kaldet, hvor klarering foregik, uden at Bergen blev anløbet. Toldstedet var alt anlagt 1631. Ved dette ansattes en toldkon- trollør og to udhavnsbetjente, den ene paa Folgerøen i det nordlige, den anden paa Tjærnagelen i det sydlige indløb til toldStedet. Under toldstedet hørte 36 ladepladse, hvoraf de 32 for trælastudskibning, de fire for hummer- udførsel. Den sidste næringsvei opkom i slutningen af det 17de aarhundrede; hollænderne, de eneSte, som drev denne handel, af hentede humineren i »skibe med brønde», de saakaldte hummerbuyser. Paa grund af den storartede smugling og snighandel, her foregik, blev toldstedet nedlagt“ved plakat af 12te september 1753. Horneland. Skyld 22.11. De to største brug 8.28 hver. .Diviken, paa Vestsiden af øen. Skyld Største brug 6.41.