Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/190

FINAAS HERRED. 185 Skogen, hvoraf 24 km.2 er furuskog og 4 km.“—Z løvskog, er af middels vekster1ighed. Der anvendes for størstedelen torv til brændsel. Af og til ogsaa lyng og rødder. Ifølge indberetning fra matrikuleringskommissionen af 1864 var der den gang næsten ingen gaarde i Bømmel og Bremnes Sogne, der havdeÞskog til hus- behov, hvorimod dette var tilfældet med flere af brugene i Moster sogn. Øerne Børø og Barø øst for Bømmeløen havde endog træ- virke tilsalgs for 320 kr.. Prestegaarden FinaaS, der nu synes at være godt forsynet med skog, havde dengang skog til husbehov, men ikke mere. . Den overveiende del af brugene i Finaas har indtægt af lands- lod; denne naar dog sjelden op til 2O kr. LeVevei. Af herredets mandlige befolkning er 741 sysselsat med jordbrug og fædrift Af disse er 482 selvstændige gaard- brugere, 1eilændinge eller forpagtere. Af de øvrige er 36 hus- mænd. Beskjæftiget med fabrikSindustri er 11, og med grubedrift 63 ff. Af stenhuggere er der 4. Sysselsat med haandverksdrift og smaaindustri er 97; af fæhandlere er der 2, af fiSkere 118 og af søfolk 59. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der ingen, men af fattiglemmer m. v. 12. “ — Af kvinderne er 288 sysselsat med jordbrug og fædrift; af disse er 37 selvstændige gaardbrugere, leilændige og forpagtere. Af de øvrige er 18 huSmænd. Sysselsat med fabrikindustri er 8. Beskjæftiget med haandverksdrift er —5, med smaaindustri 13 og med fiskeri 2. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der 3 og af fattiglemmer m. v. 21. — Af diSSentere er der 11. Af disse er 5 methodister, 2 bap- tister, og 4 bekjender sig ikke til noget troSSamfund. Hei-redets samlede Skyld udgjør 742 mai-k 21 øre. Denne Skyld er fordelt paa 142 gaardsnumer og 622 parceller. Af parce1lerne er: 64 under 1O øre, 194 mellem 10 — og l skyldmark, 360 — 1 skyldmark — 5 — v 3 — —5 — — 10 —- 1 over 10 — Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige jordbrugere, faar man som middelsskyld for jordbrugene 1.43 mark. Da skyldmarkens salgsværdi inden herredet efter gjennemSnittet for 1889—93 udgjør 1477 kr., skulde gjennemsnitsværdien for brugene i herredet altsaa udgjøre 2112 kr. eller med fornødent fradrag lidt over 2000 kr. 0 For tiden er antallet sandsynligvis omtrent det dobbelte.