Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/191

-186 D SØNDRE BERGENHUS AmT. ’ F0rmuen udgjorde i 1891 1 177 200 kr. eller 241 kr. pr. individ og indtægten 402 220 kr. eller 82 kr. pr. individ. Antallet af fattig-understøttede udgjorde i 1890 149. Folkemæng-dens bevæge1se. Ifølge professor Aschehougs be- regninger udgjorde folkemængden i Finaas i 1665 1250 indb. ogi 1769 2273. Den gang hørte imidlertid Sveen sogn til FinaaS. Gaar man ud fra, at forholdet mellem Sveen Sogn og det nuvæ- rende Finaas herred— den gang var som nu, skulde folkemængden 189O have udgjort: I 166ð 882 indb „ 1v69 1605 „ „ 1801 2126 „ „ 182ä 2764 „ „ 1845 8ð40 „ „ 1865 4323 „ „ 1875 43l6 „ 4884 Fraseet, en ub.etydelig .tilbagegang mellem 186g og 1875 har altsaa her-redet gaaet rask fremad; ide sidste 1—5 aar endog meget raskt. “ Fabrik— og grubedrift. Paa Hisken i BremneS er der et silderøgeri med 62 arbeidere. Der er endvidere 2 kalkbrænderier ved Grindeim paa MoSterøen og et mindre do. ved Mosterhavn. I nærheden ligger MosterøenS kalkstensbrud Herfra skal blandt andre kalkbrænderiet ved Flakke i Tysnes modtage sin kalk.— Ved Urangvaag og RubbeStadneS i BremneS drives et omtrent 30 aar gammelt granitbrud. I fordums tid var der marmorbrud paa Mosterøen. Ved Moster- havn findes der forskjellige Sorter marmor: blaa med hvide flammer, blaa— med hvide striber, mørkeblaa med lignende striber, lyseblaa og grøn med graaagtige Striber. Marmorbruddet paa Mosterøen blev sat i gang i begyndelsen af forrige aarhundrede af Montagne de Lilienskjold. Marmoret fra MoSterhavn er i Stor udstrækning brugt til Kristiansborgs slot i Kjøbenhavn Det blev ogsaa udskibet til England, Holland, Tyskland og landene ved ØStersøen. Verket var endnu i drift i midten af forrige aarhundrede og blev gjen- optaget 1775 af presten Hertzberg og kanceliraad Ohristie.“ Det lønnede sig imidlertid ikke, og i første halvdel af dette aarhundrede blev marmorbruddet gjenoptaget som kalkstensbrud til brug ved kalkbrænderierne i Foyen og Opdal i TySnes. I slutningen af femtiaarene blev der ogsaa begyndt med kalkbrænderier paa Moster, og hermed har man fortsat til nu. Ogsaa til en kalkovn i Bergen har stenen i de senere aar været brugt, ligesom større blokke har været transporteret til Bergen som gravstene.