Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/195

190 SØNDRE BERGENHUS A1uT. snedækte top, Ølve Sogns lave strande, Maurangerfjeldene, alperne ved Rosen- dal og en Snip af Folgef’onnen, Sniltveitøen, Husnes, Halsenøen og andre øyer i Husnesfjorden. Mod øst og sydost ser man Fjelbergøen, Bor undøen, Aakrefjorden, fjeldene ved SkaanWev1k og Etne, fjeldene omkring Aa§fjorden, Valestrand, Sveen og fjeldene ved Han esund og mod Ryfylke Mod vest ser man ud over havet, saalangt øiet naar. Paa grund .af sin isolerede l)eliggenhed, omgivet som det er paa alle kanter af lavt land, tjener Siggen som en naturlig lynafleder. I tordenveir skal lynet hyppig slaa ned omkring Siggens to(p, medens det aldrig skal jhænde, at gaardene eller trærne i de omlig en e trakter bliver rammet af dette. Paa Siggens top sees ogsaa flere tydelige spor af lynslag. p Bømmel sogn er omtrent af Samme natur som de tilgræn- sende dele af Moster; men trævegetationen er her kun yderst Sparsom, og langs hele vestkysten er sognet ganske træbart. Bremnes sogn. Den del af Bremnes sogn, der ligger syd for KulleSeid kanal, er omtrent af samme natur som de tilgrænsende dele af Moster herred med lavvoksen furuskog og hist og her smuk løvvegetation. Den nordlige og større del af sognet, der ligger nord for Kulleseid kanal, er et goldt, myrlændt og næsten ganske træbart klippe1andskab; der findes dog mange steder en temmelig tæt gaardbebyggelse baade paa Bømmeløen og smaaøerne mellem de lave klipper og torvmyrerne. Enkelte af smaaøerne er meget sønderrevne. Saaledes fik gaarden Utslaatøen paa en holme i det nordvest1igste af sognet af .matrikuleringskommissionen af 1864 nedslag i Sin skyld, paa grund af de dybe bjergkløfter, hvor kvæget ofte ødelagdes. — Mellem Bømmeløen og Goddøen i det nordvestlige af so net findes der en mængde smaa, for største delen ubeboede holmer og øer. §7’arvandet skal være rent; men de lave klippeøer er tilstede i et saa“stort tal, og ligner hverandre saa me(get, at der alligevel skal kræves et nøie kjendskab til far- vandet, for at fin e frem gjennem denne ølabyrint. “ Høideforhold. For herredet haves kun tvende paalidelige høidemaal, nem1ig: Siggen .......... .. . . 473 m. 0dnefjeld paa sydSpidsen af Bømmeløen . . 84 m. ElVe. Paa øerne findes kun smaabække; ingen af disse naar op til en længde af 5 kilometer. NøklingSvandet paa Bømme1øen paa grænsen mellem MoSter og Bremnes har udløb baade mod vest og øSt. Det vestlige udløb er 2 km. langt, det østlige 4.ð km. Vande. Der findes 41 vande paa Bømmeløen og 16 paa Godd- øen. Paa Goddøen findes der desuden et utal af ganske smaa tjern og damme, og der gaar det mundheld, at Goddøen har saa mange vand, som der er dage i aaret. Samtlige vand er smaa. Størst er StøtlandSvand i nordvest for Finaas kirke 0.69 km.2 og Sortlands- vand ved Bremnes kirke O.6o km.2 “ FiSket. Der gaar aal og smaaørret i vandene og bækkene“.