Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/212

HARDANGER OG Voss FOGDERI. 207 I Vossestranden: V Høide .... . l69.;—; cm. Dygtige til linien . . 55.o pct. I Ævanger: Høide ........... 168.1 cm. Dygtige til linien ....... 54.o pct. Høiden er i de fleste prestegjæld iHardanger: U1lensvang, Ulvik og Vikør betydelig over middelshøiden i landet, og verne- dygtigheden er ligeledes stor. I Røldal er middelshøiden noget under gjennemsnittet for vore landdistrikter, hvorimod verne- dygtigheden er paafa1dende høi. Da Røldal imidlertid er et lidet distrikt, hvorfra der kun møder faa vernepligtige ved Sessionerne, saa at der bliver adskiHigt spillerum for tilfældigheder, maa man ikke bygge —for meget paa denne enestaaende høie Vernedygtighed. I Voss svarer høiden omtrent til middelshøiden i landet. Verne- dygtigheden er ikke saa stor som i størstedelen af Hardanger, men er dog meget over middels. I Vossestranden derimod er den ulige lavere og adskillig under middelsvernedygtigheden for 1andet. —I Ævanger er baade høiden og vernedygtigheden betydelig under middels. Dette herred slutter sig i saa henseende til de tilgræn- sende dele af Nordhordland. En eiendommelig stilling indtager Jondal. Med hensyn til vernedygtighed staar dette herred temmelig høit og svarer til de tilgrænsende“herreder i Søndhordland. Derimod er høiden adskillig under middelshøiden, uagtet herredet ligger mellem lutter distrikter, hvor høiden er meget over det gjennemsnitlige, nemlig Ullensvang, Kvinnherred, Strandebarm og Vikør. V Det maa her udtrykkelig bemerkes, at den’betydelige Verne- dygtighed, som de fleste herreder i Hardanger og Voss udviser i forhold til middelsvernedygtigheden Vi landet, refererer sig til tids- rummet 1878 til 1887. Siden den tid er nemlig næsten hele det øvrige land gaaet frem, medens der i Hardanger og Voss har været stilstand, ja endog en smule tilbagegang. Senere inddeling. Efter reformationen var Hardanger ét lehn sammen med Halsnø kloster. Forøvrigt dannede Hardanger sam- men med Søndhordland ét fogderi, Hardanger og Søndhordlehns fogderi, og Voss sammen med Nordhordland ét fogderi, Nordhord- lehn og Voss fogderi. Derimod dannede Voss og Hardanger den gang ligesom nu ét sorenskriveri.“ (Se forøvrig under Søndhord- land). “ 0peim sogn i VoSsestranden, der tidligere havde ligget til Sogn, blev ved reskr. af 23de decbr. 1778 henlagt til Voss juris- diktion. Samtidig blev Vatsverns — tinglag (Ævanger) henlagt fra Voss Sorenskriveri til Nordhordlehns sorenskriveri. Det blev paa nyt gjenforenet med Voss i 1868. — I geistlig henseende dannede Hardanger og Voss oprindelig ét provsti, men i slutningen af det 17de eller først i det 18de aar-