Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/221

216 Søm:)RE BERGENHUS mr. C Ullensvang herred. StørrelSe og indbyggerantal. Ullensvang herred grænser mod syd til Røldal og Ryfylke, mod vest til Skaanevik, Kvinnherred og Jondal, mod nord til Voss, Graven og Eidfjord, mod øst til Ei(1fjord, Numedal og Rauland i Telemarken. Det udgjør 2583.94 km.2 med 5446 indb., hvilket giver lidt over 2 mennesker pr. km“.2 In(ldeling. Ullensvang udgjør ét prestegjæld og tre sogne, Ullensvang sogn med 2166 indb., Kinservik sogn med 1789 indb. og Odda sogn med 1491 indb. Et kapel for den ytre del af Kinservik sogn findes paa Utne. Herredet-udgjør ét lensmands- distrikt. Fordeling af dyrket jord m. v. Af her-redets “fladeindho1d er 24.3 km.2 eller O.9 pct. aker og eng, 72 km.2 eller 2.8 pct. skog og 2487 km2 eller 96.s pct. snaufjeld, vande, myrer, udmark o. S. v. J ordbun den er i regelen tør og mager. I 1822 benyttedes der ifølge professor Hanstens artikler i „Budstikken“ for samme aar engvanding i Ullensvang Denne bruges nu neppe eller ialle fald kun rent undtagelsesvis. Af havre avles der 900 hektoliter eller 0.17 pr. individ, af byg 6790 eller 1.2ðɔ af poteter 36 200 eller 6.6e. 12 8OO m.2 jord er optaget af kjøkkenhaveurter og 62 600 m.2 af andre rodfrugter end poteter. Kaalrabi dyrkes i Stor udstrækning og udføres til byerne —om høsten. Tomater er ogsaa forsøgt og lykkes godt. Af heste er der 362 eller 67 paa tusen mennesker, af storfæ 3646 eller 669, af faar 10 356 eller 1900, af gjeder 518 eller 95, af Svin 4lO eller 75, af rensdyr 48 eller 9. 0mkring aarhundredets begyndelse indkjøbte en del bønder rensdyr fra Finmarken og slap dem paa Fo1gefonhalvøen. Be- driften gik en tid godt; men da vogterne døde, forsømtes tilsynet, og dyrene blev vilde. De blev da skudt af eierne og udbyttet delt mellem disse. Man forsøgte ogsaa Senere med rensdyr; rneni midten af aarhundredet skilte man sig ved dem, man havde, fordi de ikke vilde trives. Der findes 4 meierier i herredet: Vikebygds meieri, Grimo meieri, Jaastad meieri og LoteStrandens meieri, ligesom flere andre er under forberedelse. “ Beiterne er vidtstrakte og gode. Skogen, hvoraf 16 km.2 er naaleskog og 56 km.2 løvSkog, er af god veksterlighed. Ifølge indberetningen fra matriküleringskommis- sionen af 1864 havde den overveiende del af brugene den gang tilstrækkelig ved til brænde, og et stort antal havde ogsaa lidt tilovers dels til bygningsmaterialier, dels til salg. Bedst forsynet