ULI.ENsvANG HEBBE1). 217 med skog var Huse i Husedalen i Kinservik, der havde nok til husbehov og desuden kunde sælge for over 70O kr. om aaret. Frugtavlen spiller en stor rolle iHardanger. Nedenstaaende meddelelser, som jeg har modtaget fra sogneprest Olafsen og for- henværende stortingsmand J . Aga, indeholder vistnok de paalideligste oplysninger, som —for tiden kan skaffes om frugtdyrkningen i dette herred. 1 Frugtdyrkningen i UIlensvang preStegj æld. (af O. 0lafsen). Fra umindelige tider har vistnok frugtavl været drevet i Sør- fjorden. Man har udtryk i sagaerne og gamle dokumenter som eplagardr, der tydelig viser dette.’* Af hvad beskaffenhed eller art denne frugt var, er derimod mere tvivlsomt, da man her er henvist til gisninger. Men at det ikke var frugtdyrkning i moderne forStand, tør vel antages for givet. Man kjendte neppe til forædling i Hardanger før i den senere tid, og var saaledes henvist til at dyrke alene uforædlede frugter, rodægte sorter. Man har endnu gamle trær, der hører til denne art, under forskjellige navne som Hellandsæbler, Hovlands- æbler, Tormodsæbler, Ivarsæbler no. S. v. Til saadanne arter var frugtdyrkningen indskrænket, hvad æbler angaar, som sikkert var den frugt, som almindeligst dyrkedes. Det er sandsynligt, at der, ogsaa paa sine steder fandtes pæretrær af lignende beskaffenhed som de ovennævnte æbletrær; men de var vistnok meget sjeldnere og af langt ringere betydning. Derimod maa antages. at sure kirse- bær, der trives saa udmerket inde i Vestlandets fjorde, har været dyrkede her fra gam*mel tid.W Dette var i korte træk frugtavlens stilling i Sørfjorden aar- hundreder igjennem lige ned til ““sJmutningen af forrige aarhundrede: Hvorledes frugtdyrkningen ha?“ trængt ind blandt folk, kan vil kun slutte os til. De nærliggende Halsnø— og Lysekloster, HaspetVeit i Opedal, hvor munkene havde en fast station ved den store færdselsvei over „Vidda“ til østlandet, er p rimeligvis de plante- skoler, hvorfra de første trær er komne. Munkene har været Norges og tillige Hardangers første gartnere. Der er forskjellige
ý.
C Saaledes omtales i et gammelt dokument af 1365 eplagarden i Hansa- tveit. I 1489 solgtes Ve i æblehaven paa Hovland. Denne maa altsaa have været ret stor. Man har endog fundet kirsebærstene i gamle gravhauge. Det er dog en mulighed for, at disse kan være bragt ned senere af jordrotter. J . V. “X“§ Daae fortæller i sine bygdesagn, at Lars Amundsen Aga fra Ullensvang i 1665, medens slaget stod mellem hollændere og englændere, laa i nær- heden af Bergen med sin baad, hvori han havde kirsebær. . Meget betydelig kan dog frugtav1en ikke have været i tidligere t1der. s I en utrykt indberetning fra 1743 ytrer saaledes presten Windeslej, at der »paa nogle faa steder ipresteg;jældet vokser kirsebær, plommer og æbler(. J. V. x
