Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/224

ULLENSVANG HEBRE1). „ 219 og over nul, begunstiger dyrkningen af vekster, der tilhører en sydligere breddegrad. Vaarkulden, som er’ saa farlig mangesteds for frugtavlen, har man sjelden grund til at frygte her med den milde vaar. Jorden maa paa mange steder antages Særlig egnet for frugttrær paa grund af sin Sammensætning Især er den jord, der med jord— og stenskred føres ned fra fjeldet, sjelden frugtbar, og det er ganske interessant at se, hvorledes vore fineste pære- Sorter er plantede ind mellem stene og urer, hvor de vokser og trives saa ypperligt, at vanskelig nogen gartner kan opvise mage dertil. Hvad der hemmer frugtavlen, “er dels mangel paa den for- nødne kapital hos gaardbrugerne, dels insekternes herjinger, som har været meget store i de sidste aar. Hertil kommer, at jorden er lidet ryddet, at den er tør og mager, og at Sommeren ofte er for tør — alt ulemper, som for en stor del ved arbeide og om- tanke kunde overvindes. Der er paa de fleste steder let adgang til at kunne vande enge, agre og frugttrær. De frugtarter, som for tiden særlig dyrkes her, er følgend“e: 1. Æbler. Gravensten, torSteinsæbler, roSenstrips, grana- ter, kaupanger, aleksander, astrakan, germain m. m. fl. I den sidste tid er mange nye Sorter indførte som: Aakerø, Fi1lippa, Bismarck, Balduin, uden at endnu, — naar undtages sidstnævnte, der er opgivet, —— sikre resultater er vundne om, hvorvidt de vil egne sig her. 2. Pærer. I lang tid har keiserindepærer været den pæresort, som gav det største udbytte her i fjorden. Neppe har nogen frugtart bragt og neppe vil nogen bringe fjorden det materielle udbytte, som keiserindepærerne i lang tid gav; de var en kilde til velstand af første rang. For tiden lider trærne saa af sygdom (brand), at det syneS, som vil dyrkningen af denne frugt omtrent ophøre til ubodelig skade for distriktet. NæSt keiserindepærer dyrkes mest graapærer, bergamotter og flere andre. ’ 8. Sure kirsebær dyrkes meget, men neppe iden udstræk- ning, som de fortjener. Moreller har man især i de senere aar lagt sig efter; og rimeligvis er det disse to nævnte frugtsorter — sure og søde kirsebær —, som for tiden spiller største rolle i frugtavlen her. — 4. Blommer. Heraf dyrkes ogsaa en betydelig del, især paa enkelte gaarde; de spiller dog neppe den rolle som de øvrige, ovenfor nævnte frugtarter. Man har en’ mængde arter af dem, hvoraf her kun skal nævnes reine-claude og røde og gule æggeblommer. 5. Foruden de nævnte frugtarter avles en betydeligWmængde bær: bringebær, ribs, solbær og stikkelsbær. Men det er i det hele taget mindre kvanta, som sælges. Det meste forbruges i hus- holdningerne, især til vin. Jordbærdyrkningen har begyndt især i de sidste aar; og det er nok mu1igt, at den har nogen fremtid for sig. Denne frugt gaar væsentlig til hotellerne i turisttiden.