UI.I.ENSvANG HERRED. 225 afslutter i høitliggende blaabræer. Bebyggelsen findes paa de bratte, kuperede bakkeskraaninger, der paa de fleste steder strækker sig langs med fjeldets fod. Denne bebyggede strimmel af løVrige bakker er smal; men ser dog endnu snevrere ud, end den virkelig er, paa grund af fjeldenes høide. Adskillige af gaardene paa vest- siden af Sørfjorden er udsatte for skred. V Langs Sørfjordens strande vokser der talrige frugttrær. Ikke alene i haverne og paa engene er der plantet frugttrær; men ogsaa rundt om i udmarken, og mange af de løvtrær, som man en som- merdag fra dampskibets dæk ser mellem Stenene og urene, og som man antager for birk, Or eller ask, er i virkeligheden frugttrær. Kjører man landeveien paa østsiden af fjorden fra Ullensvangs kirke til Kinservik eller paa Vestsiden fra Vilure til Utne, reiser man paa lange strækninger mellem alleer af frugttrær, hvis bugnende grene hænger ud over veiene. Undertiden er de saa tunge af frugt, at de ligger langs efter jorden. At reise paa Hardangerfjorden om forsommeren, naar alle trærne staar hvide af blomster langs fjeldenes fod, medens man samtidig Ser Folgefonnens skinnende bræ høit oppe paa fjeldets øverste rand, er et pragtfuldt skue. Fra“ Sørfjorden trænger der ingen beboet dal ind i Folgefonns- fjeldet ’?; derimod trænger der to noget betydeligere dale ind i fjeld- massen øst for fjorden. Den ene er Tyssedalen. Det er en uveisom k1ippedal melë lem høie, glatskurede og næsten lodrette fjeldsiden Dalen, paa hvis østside der vokser megen løvskog og adskillig temmelig stor furuskog, stiger raskt til Ringeda1svand, der ligger øverst i dalen omgivet af steile, nøgne, utilgjængelige fjelde. Ved den nederste ende af dette vand ligger der et par gaarde. Den vei, der fører fra fjorden over svabergene op til vandet, er brat og besværlig. Den kan ikke befares med kløv, men kun med løse heste. Selve Ringedalsvandet er et af de vildeste og mest stor- artede vande i Norge. Mod syd. nord og øst er det omgivet af næsten ganske nøgne, graaskurede, paa sine steder lodrette fjelde, hist og her med —takkede rande, medens den høie Skjæggedalsfos og Tyssestrengenes sølvstriber styrter lodret fra fjeldsiden næsten lige ned i vandet. Mod vest, hvor fjeldene er lavere, ser man over disses rand Folgefonnens snemasse, som en hvid, skinnende kuppel tilsyneladende kun i et par kilometers. afstand. Paa nes og odder ved det inderste af vandet vokser lave, under1ige, vredne furuer. Tyssedalen er ved sin munding spærret mod fjorden ved en mægtig moræne, der naar en høide af 80 meter. Husedalen, der trænger op fra bunden af Kinservikbugten, har samme natur som Tyssedalen, men er neppe fuldt saa trang og vild. Den stiger raskt ligesom Tyssedalen,“ indtil den i sit
.
- De to øde høitliggende da1e, Blaadalen og Kvitnodalen, der deler Folge4
fonnen i tre dele, er omtalt under Kvinnherred. Søndre Bergenhus amt. 15
