Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/235

23O SØNDRE BEBGENHUS AnT. Blaadalsbræen er beliggende i en høitliggende k1ippedal ovenfor Tokeim. Den dannes dels af en isstrøm, der skyder ned fra Folgefonnen i bunden af Tokeimsdalen, dels af de isstykker, der stadig styrter ned fra fonnen over en k1ippevæg, der ligger paa sydsiden af dalen. Begge isStrømme forener sig til en fælles bræ. Grænsen mellem begge er betegnet ved en længdemoræne bestaaende af sten, grus og jord. Morænen ser i afstand ud som en gruslagt vei, der gaar ned over bræen. “ Længere mod nord ovenfor gaardene Digrenes, Aase og Maage findes paa fjeldranden høit1iggende bræer, der sees fra fjorden. Ved Veraf eld paa den nordostlige side af F olgefonnen har man i en høide af 125O m. en mindre bræ. Paa det søndenfor liggende Valaberg, syd for Reisæter, er der ogsaa en bræ, der hænger ud over en steil, omtrent 250 m. høi fjeldside. Herfra styrter der i varmt veir under tordenlignende brag ned svære isblokke. Herfra er der-i sin tid udført is. Den første ladnin afhentedes i 1825. I 1834 og følgende aar blev ligeledes udført flere skibslagninger is. Isen ud- førtes fra Skiparviken. Sidste gang her lastedes is fra Folgefonnen i uden- landske skibe var sommeren 1862, da dampbaaden Amicitia fra Rotterdam hentede en ladning. Sommeren 1874 byggede et Stavangerfi1—ma, Groom de Jonassen, en trærende fra fonnens fod til Skiparviken, med det formaal at transportere isen ned ad denne, men forsøget viste sig ikke praktikabe1t, og renden blev nedtaget. -— Fra den bræ, der ligger syd for det nordlige Jukledalsvand paa randen af en styrtning paa henved 2O0 m., løsner der ogsaa paa varme sommerdag-e større og mindre isblokke, som styrter ned over klippevæggen og falder ned i Jukledalsvandet. Da jeg i sommer “saa bræen, løb der en sammenhængende isstrøm fra bræens rand lige ned til Vestsiden af vandet. Der er desuden foruden Folgefonnen og dens udløbere en stor mængde andre fonner i herredet. Det samlede areal af fonner, Folgefonnen ikke medregnet, udgjør paa det nærmeste 10O km.2 De største af fonnerne er ReinsaaSfonn 9.98 km.2, Solfonn 9.3§ km.2, Ruklefonn 9.30 km.2, og Tresfonn 7.3Ö km.2, samtlige paa VHardangervidda. samt Solnuten 3.60 km.2, og Thorsnuten, straks nord for Folgefonnen, 8.so km.2 Fj0rde. Samlenf jord er mellem AlSaaker i UllenSvang og Aalvik i Vikør 6 km. bred. Utnefjorden er 2 å 3 km. bred og fra 697 til 792 m. dyb. Den del af Eidfjorden, der hører til Ullensvang herred, er fra 1 til 3 km. bred og 471 til 725 m. dyb. Sørfjorden er 36 km. lang og fra 1 til 3 km. bred. Dyb- den er udenfor Lindvik 895 m., udenfor Digrenes 264 m. og 4 km fra 0dda 113 m. Paa østsiden af Sørfjorden trænger Kinser- vikbugten 2 km. ind i landet. Bugten er 1 km. bred. Den inderste del af Sørfjorden lægger sig; saalangt som til Kinser- vik kirke ligger den dog aldrig.