Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/236

UI‘I‘ENSVANG HEBRE1). 231 Kommunikati0ner. 1) Fra Røldals grænse gaar der i til- slutning til den som l under Røldal herred omtalte vei chaussé til Odda ved bunden af Sørfjorden. Fra grænsen af Røldal herred og til henimod gaarden Seljestad gaar veien i talrige slyngninger gjennem det yderst trange og vilde Seljestad.B1v, hvor der undertiden kan ligge fonn i veien til midt paa sommeren. er gaar om vinteren hyppig Sten— og sneskred i juvet, og om vaaren og unde1— tiden ogsaa sent paa sommeren gaar der stensprang. Undertiden kan der paa længere strækninger af veien formelig være strøet med sten af en knyttet næves størrelse. “ G 2) Fra vei 1 gaar der ved gaarden Øina chaussé over til bun- den af Aakref jorden i Skaanevik. Veien er meget sneVer og stiger sterkt de to første km. fra Øina. 3) Ved gaarden Øina tager der ligeledes en kort bygdevei af til gaarden Laate paa østSiden af da1en. 4) Fra denne vei tager der ved gaarden Skare af en bygdevei til ReinSaasvand. — -5) Fra vei 1 gaar der ]igeovenfor gaarden Laate en smal, men ganske god privat vei op til gaarden Espeland, anlagt af gaar- dens eier. W 6) Fra Odda er paabegyndt en bygdevei til Tokeim paa vest- siden af Sørfjorden. 7) Fra gaarden Fresvik paa østsiden af Sørfjorden gaar der en bakket bygdevei til Berven. 8) Fra U11ensvangs kirke gaar der en bygdevei til Kin- servik kirke. Den fortsætter som privatvei til gaarden Hu se i Kinsedalen. g 9) Fra Skiparvik paa Vestsiden af fjorden gaar der bygde- vei til Kraakevik. “ 10) Fra Villure paa Vestsiden af Sørfjorden gaar der en bakket bygdevei forbi Utne Ved Utnefjorden udover forbi Hest- hammer ved indre Samlenfjord. 11) Fra gaarden Tveisme paa østSiden af fjorden gaar der bygdevei til indre Bu. Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 6 1nark eller derover og som altsaa skulde have en salgsværdi af 8500 kr. eller mere. I Odda sogn. Odda kirke er en tømmerkirke med 560 siddepladse. Den er opført i 1870. Den ældre kirke var en graastenski1“ke med klæberstenshjørner, opført før 1309 og nedrevet 187l. Altertavlen fra den gamle kirke er delvis opsat igjen i den nye. Den er ifølge en indskrift skjænket af menigheden i 1688. En tavle med malede figurer fra den ældre kirke findes i Bergens musæum. Paa gaarden Bustetun, vest for kirken, er der et større gravfelt.